Copy
Ramallah, JunI 2016
View this email in your browser

A VOICE ACROSS - NYHEDSBREV FRA DET DANSKE HUS

VI ARBEJDER FORTSAT FOR RESPEKTFULDE OG VÆRDSATTE RELATIONER
Den 2. juni behandlede folketinget forslaget om at Danmark, som 135 andre lande i verden, skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat. FN, IMF og Verdensbanken har alle erklæret at Palæstina lever op til standarderne for selvstændighed, og alligevel er Folketinget ikke klar til at anerkende Palæstina.
 
Jeg er personligt skuffet over, at de danske politikere ikke er klar til at tage det her skridt, men det inspirerer mig også til at forsætte med at arbejde for respektfulde og værdsatte relationer mellem danskere og palæstinensere. Når jeg ser den mængde af kreativitet og vilje der er i det palæstinensiske kulturliv; og når jeg ser hvordan fordomme og misforståelser bliver manet til jorden hver gang danskere og palæstinensere bliver konfronterede med hinanden; så ved jeg, at vores arbejde giver mening. Vi går et travlt efterår i møde, med aktiviteter der dækker over udgivelser af børnebøger, en cirkusfestival, en filmfestival og workshops i undersøgende journalistik. Og vi har aldrig været i bedre form til at gennemføre disse projekter.
 
Ramadan Kareem og Eid Mubarak til alle!  
Lone Bildsøe Lassen, direktør i Det Danske Hus i Palæstina

 
FØLG LONE BILDSØE LASSEN PÅ TWITTER
PALÆSTINENSISKE JOURNALISTER PÅ BESØG I DANMARK

Hvordan er det at være palæstinenser i Danmark? Det spørgsmål og mange andre fik otte palæstinensiske journalister mulighed for at undersøge, da de besøgte Danmark under anden fase af Journalist Exchange.
De besøgte blandt andet De Etniske Rødstrømper, en børnehave i Mjølnerparken, PalUng og Christiania.
 
Sammen med deres danske kollegaer havde de også tid til selv at tage rundt og lave historier fra Danmark til deres respektive nyhedsudbydere. En gruppe mødtes med Hamed Beltaji, som er dansk statsborger, født i Gaza og nu oplever, at han kun kan vælge mellem ’Israel’ og ’Mellemøsten’ som fødested i hans pas og kørekort.

LÆS HELE HISTORIEN PÅ ARABISK PÅ ALQUDS.COM

SE YAZAN SAMARA INTERVIEWE RADIOVÆRT ADAM HOLM TIL RADIOPROGRAMMET 'ARABISKE STEMMER'
 
SE DE NYESTE BILLEDER PÅ FLICKR
VOLONTØRTUR TIL HEBRON

I april var vores fire volontører og to praktikanter på en guidet tur til Hebron. De blev vist rundt i den gamle by og besøgte en familie, som bor i bosættelsen H2. Guiden fortalte om den anspændte situation i Hebron og om byens kontroversielle historie.
 
Volontørerne Laura og Jane har været frivillige i Aida Camp i Betlehem, mens Maja og Laura har været frivillige i Jasmin Charity Foundation i Ramallah.
 
SE MERE PÅ FACEBOOK
 
FORLÆGGERE MØDES I RAMALLAH

Som en del af projektet Children's Litterature and Illustration, faciliterede DHIP et møde mellem de danske forlæggere Jensen & Dalgaard og de palæstinensiske forlæggere fra Tamer Institute. De to grupper af forlæggere diskuterede mulighederne for fremtidig samarbejde i forbindelse med at udgive danske og palæstinensiske børnebøger.
 
SE MERE PÅ FACEBOOK
 
DHIP EVENTS - FILMVISNINGER

I løbet af foråret har Det Danske Hus i Palæstina været vært for adskillige filmvisninger. I marts viste vi ’Fra Haifa til Nørrebro’ af den dansk-palæstinensiske filmskaber Omer Shargawi. I April viste vi den dansk producerede ’The Look of Silence’ om det indonesiske folkemord i 1965. Endeligt viste vi den aktuelle ’Empty Desert’ om Naqab Beduinernes kamp for deres plads på kortet efter at deres hjem er blevet ryddet over halvfems gange.

FØLG OS PÅ FACEBOOK OG HOLD DIG OPDATERET PÅ FLERE DHIP EVENTS

 
BESØG AF ENHEDSLISTEN

En gruppe medlemmer fra Enhedslisten var i Palæstina for at løbe Right to Movement Palestine Marathon. De benyttede lejligheden til at komme forbi det Danske Hus i Palæstina til en snak om vores arbejde og situationen i Palæstina.

SE MERE PÅ FACEBOOK
 
PALÆSTINA FOTOMARATON 2016

Jeg er her fra, knapt set, naboer, skygge og skyggebillede og grænser var blandt temaerne under dette års femte Palæstina Fotomarathon. Fotografer fra hele Vestbredden og Gaza – professionelle såvel som amatører - spænede rundt for at fange de bedste billeder af de pågældende temaer. I år var de tre nye konkurrencer familiemaraton, børnemaraton og videomaraton, tilføjet til programmet. 
 
Vinderne blev annonceret ved en ceremoni i Det Danske Hus i Palæstina, mens deltagerne fra Gaza fulgte med over Skype. Højlydt jubel kunne høres fra telefonen da 25-årige freelance fotograf Mohammad Al-Rifi fra Gaza vandt førstepladsen i 12-timers konkurrencen.
 
”Jeg deltog i Fotomaratonet fordi det er en unik begivenhed inden for fotografifeltet. Konkurrencen giver et stort incitament og den hjælper os fotografer med at udvikle vores evner. Jeg kan godt lide, at det er en konkurrence med regler og retningslinjer, som hjælper dig med at tænke grundigere over dine fotografier. Det er tredje gang jeg deltager og gudskelov fortsatte jeg, for det her er første gang jeg vinder.
 
Temaerne i år var interessante og de fik mig til at udfordre natur, traditioner og sædvaner i mit land. Temaerne tvinger dig til at se et foto fra mere end én side for at finde den rigtige betydning”, siger Mohammad.
 
SE ALLE VINDERBILLEDERNE PÅ FACEBOOK
IN THE WORDS OF A PALESTINIAN - INTERVIEW MED ABO ALI

Den palæstinensiske virkelighed diskuteres over hele verden. Men ofte af internationale akademikere, journalister og politikere. Det Danske Hus i Palæstina har inviteret en række palæstinensere til at dele deres erfaringer og perspektiver.

Abo Ali er en rapper og musik producer fra Ramallah. Han har studeret psykologi, musik og medier på universitetet. Han har lige opnået en bachelorgrad i visuel og konceptuel kunst fra International Academy of Art, Palestine.

"Der er en Hip-hop scene i Haifa, som minder om den i Ramallah. Men det er svært for dem at komme og spille her, og det er svært for os at tage hen og spille der. Det betyder, at vi ikke kan samarbejde så meget som vi gerne ville. Vi holder kontakten og deler vores musik på internettet, men hvis det ikke var for besættelsen, ville vi være i stand til at lave storslåede ting sammen. Hvis de kunne komme her hver aften, uden grænserne, kunne vi skabe en kæmpe Hip-hop scene og en stor musikkultur fra Palæstina. Det ville være så meget lettere hvis vi kunne interagere ansigt-til-ansigt."
 
LÆS HELE INTERVIEWET

 
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
Website
Website






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
The Danish House in Palestine · Dar Ibrahim Street, 31 P.O. Box 553 · Ram Allah 98700 · Palestine

Email Marketing Powered by MailChimp