Copy
Ramallah, Januar 2016
View this email in your browser

A VOICE ACROSS - NYHEDSBREV FRA DET DANSKE HUS

ET STED MELLEM HÅB OG REALISME
Nytåret er altid en tid for refleksion. Vi tænker tilbage over året, der er gået og sætter os mål for det nye. Jeg er optimist på vegne af Det Danske Hus – vi er i fin form og klar til at søsætte en perlerække af nye projekter og events. Når det gælder situationen omkring os, er jeg fanget et sted mellem håb og realisme: jeg håber, at antallet af palæstinensiske unge, der bliver såret, fængslet eller mister livet vil dale. Men jeg ved samtidig, at årsagen til konfrontationerne ikke er væk. Besættelsen er vel mere synlig og mærkbar end nogensinde og fredsprocessen helt fraværende.

Jeg er håbefuld realist i forhold til den palæstinensiske virkelighed generelt, og lige meget hvordan situationen udvikler sig, kan jeg garantere, at vi i Det Danske Hus fortsat vil gøre en forskel for de palæstinensere, der er involveret i vores events og projekter.

Lone Bildsøe Lassen, Direktør i Det Danske Hus i Palæstina  
 
FØLG LONE BILDSØE LASSEN PÅ TWITTER
DHIP EVENT - KONCERT: SHADI ZAQTAN UNPLUGGED

Shadi er palæstinensisk guitarist, komponist, sanger og sangskriver.

Han er født i eksil og vokset op i Damaskus, Beirut, Amman og Tunis og vendte tilbage til Palæstina efter fredsaftalen. Han bor i Ramallah og hans personlige og politiske sange fokuserer på livet og samtiden omkring ham.    


Han skriver og komponerer og optræder med sange fra og til gaderne omkring ham og forsøger at  finde alternative vinkler på den palæstinensiske virkelighed. 

Hans tekster er et mix af arabisk og lokale dialekter, og han sætter musik til lyrik fra palæstinensiske og arabiske digtere. Han har produceret to albums: 'About a Country' fra 2008 og 'Singing at the Checkpoint' fra 2013. 



HØR EKSEMPLER PÅ SHADIS MUSIK


http://www.mideastunes.com/artist/shadi-zaqtan-2 
https://www.reverbnation.com/shadizaqtan/songs 

SE FOTOS FRA EVENT 

 
FØLG DHIP PÅ FACEBOOK
MERGING MUSIC 

Seks studerende fra The Edward Said National Conservatory of Music har besøgt Aarhus, hvor de, sammen med studerende fra Royal Academy of Music Aarhus, deltog i workshops og koncerter. Turen var en del af projektet 'Merging Music', hvor de studerende introducerede hinanden for dansk og palæstinensisk folkemusik.

Se eksempler på dansk medieomtale nedenfor:
TV2 ØSTJYLLAND
AARHUS STIFTSTIDENDE 
NYT DHIP WEBSITE LANCERET

Den nye DHIP hjemmeside er en hjørnesten i kommunikationsstrategien fra 2015. Designet er i overensstemmelse med DHIPs nye grafiske identitet. Hjemmesiden er vært for og linker til alle DHIP platforme og udgivelser - sociale medier, nyhedsbrev, blog, årsrapport osv. Samtidig er menustrukturen simpel og giver et nemt overblik for besøgende, og endelig er hjemmesiden kompatibel med smartphones og tablets og search engine optimized for at nå et bredere publikum.

BESØG DET NYE DHIP WEBSITE    
 

DHIP EVENT - COUCH TALK: REFLECTIONS FROM THE SIDE MIRROR 

”Jeg har aldrig set en mere krydret debat i Det Danske Hus – det bliver ikke sidste gang vi lægger ører til gadens asfalt!” Lone Bildsøe Lassen, direktør i Det Danske Hus.

Under vores couch talk ’Reflections from a side-mirror' gav de to erfarne taxa chauffører Akram Mansour og Jack Kapataies deres vinkler på den palæstinensiske virkelighed.
På konstant rejse fra landsbyer til downtown i samtaler med alle fra højtstående embedsmænd til unge aktivister har de to chauffører en unik indsigt i alt fra økonomi og politik til trafikregulering og kønsroller. Eventen blev gennemført på arabisk og publikum var medlevende og engageret.

SE FOTOS FRA EVENT 

IN THE WORDS OF A PALESTINIAN - MAYSOUN ODEH GANGAT

Den palæstinensiske virkelighed diskuteres over hele verden. Men ofte af internationale akademikere, journalister og politikere. Det Danske Hus i Palæstina har inviteret en række palæstinensere til at dele deres erfaringer og perspektiver.

Maysoun Odeh Gangat har en økonomisk grad fra det Amerikanske Universitet i Washington D.C. og har blandt andet arbejdet som rådgiver for den sydafrikanske ambassadør. I 2005 startede hun den engelsksprogede radiostation 93,6 RAM FM og i 2009 grundlagde hun Radio Nissa FM, den første kvinde radiostation i regionen.

Da vi åbnede Radio Nisaa FM, var mit mål at eliminere ideen om palæstinensiske kvinder som undertrykte af bestemte religiøse overbevisninger og traditioner, både indenfor Palæstina og i den Vestlige verden. Mine kollegaer på radiostationen er selvstændige kvinder, som kommer fra mange forskellige dele af Palæstina. Politiske, økonomiske og sociale begrænsninger har ikke forhindret dem i at få en karriere. Jeg vil gerne udbrede denne opfattelse af kvindelige palæstinensiske reportere, til verden uden for Radio Nissa FM. Jeg vil vise arabiske kvinder som stærke, selvstændige og handlekraftige.


LÆS HELE INTERVIEWET

 
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
Website
Website