Copy
Ramallah, marts 2016
View this email in your browser

A VOICE ACROSS - NYHEDSBREV FRA DET DANSKE HUS

ET ÅR LÆNGERE VÆK FRA FRED

I mit første år som direktør for det Danske Hus i Palæstina har 185 primært unge palæstinensere og 26 israelere mistet livet på Vestbredden, i Gaza, i Østjeruslam og i Israel. Mere end 15.000 palæstinensere og 100 israelere er såret. 834 palæstinensiske ejendomme er ødelagt og tusinder er fordrevet og fængslet.
Statistikkerne provokerer ikke ligefrem optimisme, men her i begyndelsen af mit andet år i Palæstina er jeg fortsat overbevist om, at det palæstinensiske folks potentiale kan bære forandring. Vi har været så heldige at kunne præsentere en række bemærkelsesværdige events i det Danske Hus – filmvisninger, koncerter og debatarrangementer. Vi har set betydninger af vores projekter - Journalist Exchange, Merging Music, Design in Context, Photo Marathon og Living History. Selvom det er svært at bevare optimismen i en politisk kontekst som den palæstinensiske er det tilsvarende svært at være pessimist, når man er omgivet af de talenter, kompetencer og den kreativitet, der kendetegner palæstinensere.
Jeg håber, at vi vil se en fredeligere udvikling, men jeg garanterer, at Det Danske Hus vil støtte det palæstinensiske folk ligegyldigt hvordan tingene udvikler sig.

Lone Bildsøe Lassen, Direktør i Det Danske hus i Palæstina.
 
DHIP PÅ BESØG I BEIT JALA & BETHLEHEM

Matias, Tore og Sebastian er fysioterapeutstuderende fra fysioterapeutuddannelsen UCC i Hillerød. De tre studerende har arbejdet som frivillige i Community Based Rehabilitation program (CBR) i Bethlehem. DHIP´s to praktikanter, Julie og Mikala fulgte dem på en dag som voluntører. De tre studerende besøgte familier i landsbyen Beit Jala og desuden Jemina Organization for Mentally Handicapped Children.
Voluntørerne fandt deres ophold i Bethlehem interessant og læreridt og de var glade for samarbejdet med fysioterapeuter og ergoterapeuter i CBR teamet.

SE MERE PÅ FACEBOOK
 
FRIVILLIG SYGEPLEJERSKE PÅ VESTBREDDEN
Karoline arbejder til dagligt som sygeplejerske i Danmark. I disse uger arbejder hun som frivillig i Palestine Medical Complex på Ramallah Government Hospital til slutningen af marts. DHIP besøgte Karoline på hospitalet og mødte hendes kollegaer, fik rundvisning på afdelingen og snakkede med hende om hendes hverdag på hospitalet. 

SE MERE PÅ FACEBOOK
.
DHIP EVENT - FILMVISNING 

Torsdag d. 18. februar slog Det Danske Hus dørene op for visningen af den Oscar nominerede palæstinensiske film “The Wanted 18”. Aftenen overgik vores forventninger og et stort antal begejstrerede mennesker så filmen og blev til den efterfølgende dialog med den palæstinensiske instruktør Amer Shomali. Vi takker publikum for at stille relevante og interessante spørgsmål, og Amer Shomali for at præsentere os for hans Oscar nominerede film.

SE MERE PÅ FACEBOOK
 
FØLG LONE BILDSØE LASSEN PÅ TWITTER
JOURNALIST EXCHANGE
I slutningen af ​​april 2016 rejser de otte palæstinensiske journalister fra Journalist Exchange Projektet til København. Journalisterne blev matchet i hold af to, en dansk og en palæstinensisk, med det formål at arbejde sammen om at producere historier fra Danmark og Palæstina til senere udgivelse i deres respektive nationale medier. Journalisterne som er værter i Danmark vil rådgive og give praktisk hjælp - mens journalisterne som besøger Danmark vil vælge vinkel og producere historien.
Formålet med projektet er at give nye perspektiver på Danmark og Palæstina, og at lade journalister lære af hinanden gennem konkret samarbejde og at skabe et professionelt netværk på tværs af de to lande.

SE MERE OM PROJEKTET PÅ DHIP's WEBSITE

 
PALESTINE PHOTO MARATHON
Dette års Photo Marathon bliver afholdt lørdag d. 7. maj i Palæstina. DHIP begynder allerede at registrere deltagere i næste uge fra d. 20. marts. 
Vi glæder os til en fantastisk dag!

FØLG PHOTO MARATHONs FACEBOOK SITE

Samer Hamed vandt sidste års 24 timers Photo Marathon.

SE SAMERS VIDEO 

FØLG DHIP PÅ FACEBOOK
MASSER AF MUSIK

De danske musikere fra Merging Music projektet optrådte sammen med deres palæstinensiske kolleger i Øst-Jerusalem og Ramallah 4 & 5 marts.

SE MERE PÅ FACEBOOK

Haderslev Domkirkes pigekor optrådte 6 & 9 marts i Bethlehem og Jerusalem bl.a. støttet af Det Danske Hus i Palæstina.

LÆS MERE OM TUREN HER
DESIGN IN CONTEXT 

I de sidste måneder af 2015, deltog kvinderne fra Design in Context projektet I design- og businessworkshops. Her blev de undervist i business planning, markedsanalyse og marketing. I januar afholdt vi to udstillinger i Ramallah og Bethlehem, hvor kvinderne fremviste de produkter de har arbejdet på. Mange mødte op for at beundre og shoppe de flotte produkter.
 
”Min familie har lært mig at lave det traditionelle broderi, men af designundervisningen har jeg lært nogle sværere ting. Jeg har lært at jeg kan bruge det traditionelle broderi på nye tørklæder, skjorter, smykker og tasker. Af businessundervisningen har jeg lært at evaluere mine produkter og bogføre alt hvad jeg køber og sælger. Før vidste jeg ikke at det var nødvendigt. Min drøm er, at der kommer til at være et marked for mine produkter i fremtiden – enten lokalt eller internationalt.” Yusra Qazaz, deltager i Design in Context.
 
SE FOTOS FRA VORES UDSTILLINGER PÅ FACEBOOK
IN THE WORDS OF A PALESTINIAN - INTERVIEW MARAH SOUFAN

Den palæstinensiske virkelighed diskuteres over hele verden. Men ofte af internationale akademikere, journalister og politikere. Det Danske Hus i Palæstina har inviteret en række palæstinensere til at dele deres erfaringer og perspektiver.

Marah Soufan fylder 20 år I Juli, hun har fået udmærkelse for sine resultater som studerende ved Birzeit universitetet udenfor Ramallah.

"Jeg bor i Ramallah, og jeg oplever derfor ikke de samme problemer, som mine medstuderende fra Jerusalem, der hver dag må krydse grænsen og de israelske check points. Nogle dage er det simpelthen umuligt for dem at nå frem til universitetet. Det er selvfølgelig en svær situation, men vi opfatter faktisk det at være studerende som en del af modstanden mod besættelsen. Vi kender udfordringerne, og vi forsøger at tackle hver eneste dag. Selv treårige børn er tvunget til at være stærke i Palæstina. Som jeg ser det, er livet som studerende en naturlig del af modstanden mod besættelsen – med en uddannelse kan du bidrage til den palæstinensiske sag."

LÆS HELE INTERVIEWET

 
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
Website
Website