Copy
Ramallah, september 2016
View this email in your browser

A VOICE ACROSS – NYHEDSBREV FRA DET DANSKE HUS

SÆSON FOR FESTIVALER
Palæstina er rig på kultur, og dette efterår er ingen undtagelse.

I de kommende uger vil festivalgængere begive sig afsted mod Palestine Circus Festival, kunstfestivalen Qalandiya International og filmbegivenheden Days of Cinema – for blot at nævne nogle få.

Det Danske Hus har kulturudveksling som kerneaktivitet og stortrives derfor i et miljø med mange kulturaktiviteter. Vi forsøger at drage nytte af det ved at indgå partnerskaber med så mange af arrangørerne som muligt.

For eksempel lægger vi, som du kan læse i dette nyhedsbrev, hus til filmvisninger i regi af Days of Cinema, og vi henter danske cirkusartister til Palæstina for at optræde under Palestine Circus Festival.

I vores syvende aktivitetsår, som vi netop har taget hul på, vil vi fortsætte med at basere vores arbejde på tæt samarbejde med palæstinensiske partnere og på den måde yderligere styrke den gensidige forståelse mellem vores kulturer.

God festivalsæson!

Lone Bildsøe Lassen, direktør, Det Danske Hus i Palæstina
 
FØLG LONE BILDSØE LASSEN PÅ TWITTER
REKORDMANGE VOLONTØRER

Et rekordhøjt antal volontører fra Danmark – 17 – er lige nu i Palæstina gennem Det Danske Hus.

I september mødtes nogle af volontørerne til en vandretur i og omkring landsbyen Battir (foto).

Danskerne er volontører på hospitaler og i menneskeretsorganisationer og flygtningelejre på Vestbredden.

LÆS OM AT BLIVE VOLONTØR I PALÆSTINA
SE VORES BILLEDER PÅ FLICKR
FILMVISNINGER PÅ VESTBREDDEN

Det Danske Hus har i september været medarrangør af filmvisninger på Vestbredden.

De danske børnefilm Max Pinlig og Cykelmyggen og dansemyggen har været vist i Balata-flygtningelejren i byen Nablus for et publikum bestående af elever fra skoler drevet af UNRWA, FN’s organ for Palæstina-flygtninge.

Samme måned blev den animerede dokumentarfilm The Wanted 18 vist i Tel Rumeida-området i byen Hebron. Filmen er instrueret af den palæstinensiske kunstner Amer Shomali og den canadiske instruktør Paul Cowan.

Visningerne er afholdt i samarbejde med FilmLab: Palestine og har til formål at fremme filmkultur i marginaliserede områder. 

SE FLERE BILLEDER
 
FLYGTNINGES HISTORIE PÅ UDSTILLING

Det Danske Hus var 23. og 24. september vært for en offentlig udstilling af hidtil upublicerede billeder fra FN-organet UNRWA’s omfattende arkiv med fotos af Palæstina-flygtninge.

UNRWA’s arkiv er akkumuleret over 65 år og rummer flere end 400.000 billeder og negativer, som viser mange aspekter af Palæstina-flygtninges liv og historie.

Billederne er blevet restaureret og digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek i København med støtte fra Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah.

BESØG UNRWA-ARKIVET

LÆS PRESSEMEDDELELSE

Photo: The Princess Basma Centre in the West Bank. © 1980 UNRWA Archive Photographer Unknown
FILMDAGE I PALÆSTINA

Tredje udgave af den årlige filmbegivenhed Days of Cinema, arrangeret af Filmlab: Palestine, løber af stabelen fra 15. til 21. oktober i Jerusalem, Ramallah, Betlehem, Jenin og Gaza. 

Det Danske Hus er vært for nogle af visningerne.

Days of Cinema fungerer også som en platform, hvor palæstinensiske filmfolk kan mødes med filmfolk og producenter fra andre dele af verden.

BESØG DAYS OF CINEMA PÅ FACEBOOK
CIRKUS KOMMER TIL BYEN
 
The Palestinian Circus School fejrer 10-årsjubilæum ved at afholde en cirkusfestival med lokale og internationale deltagere.

The Palestine Circus Festival løber af stabelen fra 6. til 15. oktober i byer, landsbyer og flygtningelejre i Palæstina.

Det Danske Hus har inviteret cirkusartister fra Cirkus Tværs, et cirkusprojekt i Aarhus, til at deltage og optræde på festivalen. 

SE FESTIVAL-TRAILER
HISTORIEFORTÆLLING FOR BØRN

For at styrke børnelitteraturen i Palæstina arrangerer Det Danske Hus workshops i illustration og kreativ skrivning i Ramallah fra 3. til 6. oktober.

Rækken af workshops henvender sig til palæstinensiske illustratorer og børnebogsforfattere. Underviserne er forfatter Hanne Kvist og illustrator Søren Jessen.

Undervisningen gennemføres i samarbejde med den palæstinensiske ngo Tamer Institute for Community Education og det danske forlag Jensen & Dalgaard.

Tidligere på året afholdt Det Danske Hus historiefortællingsaktiviteter for palæstinensiske børn på Vestbredden i samarbejde med ngo’en Palestine Writing Workshop.

LÆS MERE OM PROJEKTET
UNDERSØGENDE JOURNALISTER PÅ VEJ FREM

Ni palæstinensiske journaliststuderende, udvalgt af en særlig jury, deltog i slutningen af august og begyndelsen af september i et femdages uddannelsesforløb om undersøgende journalistik i Ramallah.

Forløbet var organiseret af Det Danske Hus, og underviseren var den jordanske journalist og medielærer Saad Hattar fra ngo’en The Applied Research Institute Jerusalem.

Deltagerne arbejder frem til slutningen af oktober på deres egne undersøgende projekter – coachet af Mohammad Daraghmeh, som er Jerusalem-korrespondent for nyhedsbureauet Associated Press.

Deltagernes projekter vil blive udgivet på arabisk af det palæstinensiske nyhedsbureau Ma’an.

SE FLERE FOTOS PÅ FACEBOOK
IN THE WORDS OF A PALESTINIAN – INTERVIEW MED HANNA ATALLAH

Den palæstinensiske virkelighed diskuteres over hele verden. Men ofte af internationale akademikere, journalister og politikere. Det Danske Hus i Palæstina har inviteret en række palæstinensere til at dele deres erfaringer og perspektiver. 


Hanna Atallah (f. 1977) er filmskaber og producer. Han er grundlægger og kreativ leder af FilmLab: Palestine, en nonprofit-virksomhed, der har til formål at fremme filmkultur i Palæstina. I vores interview giver han et indblik i at arbejde med filmproduktion i Palæstina.

“Et af de største problemer er, at vi ikke har en lokal fond. Hvis man har en idé til en film, skriver man et manuskript, og så tager man til Europa for at skaffe finansiering. En palæstinensisk filmskaber skal bruge fem eller seks år på at producere én film, fordi det tager lang tid at skaffe finansiering. Det tager også meget energi. Et andet problem er, at vi ikke har infrastruktur til at producere, fx studier og kameraer. Når man laver en palæstinensisk film, lejer man kameraer fra Tel Aviv eller tager dem med fra Europa. Sådan er virkeligheden. En film, som i Frankrig eller Tyskland eller Egypten koster en halv million dollars, vil derfor her koste over en million.”

LÆS HELE INTERVIEWET
 
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
Website
Website






This email was sent to mads@glashus.dk
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
The Danish House in Palestine · Dar Ibrahim Street, 31 · P.O. Box 553 · Ramallah 98700 · Palestine

Email Marketing Powered by Mailchimp