|
|
|
|
|
Kommende turneringer
13./14.11 - DM og DM i speed - Nu med opdateret invitation
28.11 - DM for Kvinder og Årets Tøsedreng - Ny i kalenderen
27.12. - Copenhagen Christmas Tournament 2021
29.12. - 18. Svendborg Juleturnering
2022
11./13.2. - Munkebjerg 2022
21.5 Bussen Open 4.0 - Ny i kalenderen
10./12.6. - Hampen Open 2022 - Ny i kalenderen
|
|
Månedens mantra
Af Lene Espersen
|
|
When in doubt then double. (Hvis du er i tvivl, så dobl)
- Er du i tvivl, så er din modstander nok også...
Så dobl... måske din modstander laver en fejl
- Rikke Kragh
|
|
Optakt til det individuelle DM 2021
Af Taus Bøytler
Research: Karsten Bredahl
|
|
|
Niels Bergendorff, da han havde vundet DM 2019
Foto: Steen Pawlik Mikkelsen
|
|
Så er der under en uge til, at vi skal finde ud af, hvem vi skal hylde som den individuelle Danmarksmester 2021. Heldigvis. For der blev ikke fundet en mester i 2020, hvor coronaen dominerede.
Det betyder, at den tidligere ranglisteetter Niels Bergendorff fortsat er forsvarende mester efter sejren over Freddie Noer i DM-finalen 2019.
Bamse, Becher og Bredahl
Årets Danmarksmesterskab afholdes i Ishøj i weekenden 13./14. november. Her vil Bamse være vært, mens Andreas Becher og Karsten Bredahl er turneringsledere.
Her kan du se indbydelsen (og den foreløbige deltagerliste).
Fire runder til 13 point
Er du god til 13-pointere har du stor mulighed for succes, for de første fire runder, der alle er programsat til om lørdagen, spilles til netop 13 point. De dygtigste spillere går så videre til om søndagen, hvor matchlængderne er 15 point i kvartfinalerne, 17 point i semifinalerne og 19 point i finalen.
Du bliver ikke slået hjem (lige med det samme)
Men er man så slået hjem, som det hedder i ludo, når man har tabt en kamp, tænker du måske kære læser, og nej, det er man ikke.
Formatet er almindelig knock-out med progressiv consolation, hvilket vel bedst kan oversættes til noget i retning af, at jo længere du udskyder dit nederlag, des længere fremme i cup-træet vil du blive placeret i opsamlingsturneringen.
Derudover afvikles der DM i speed-backgammon om søndagen. Den turnering er altid festlig.
Vel mødt til nogle gode og intense dage i Ishøj.
De seneste vindere af det individuelle DM i backgammon
- 2019: Niels Bergendorff
- 2018: Michael Larsen
- 2017: Tommy Lauridsen
- 2016: Steen Grønbech
- 2015: Lars Nielsen
|
|
Åbent hus i Silkeborg backgammon klub
Af Karen Margrethe Skovgaard Hansen
|
|
|
Masser af hygge og spæden spil Silkeborg
Fotos: Karen Margrethe Skovgaard Hansen
|
|
Tirsdag den 19. oktober 2021 havde Silkeborg Backgammon Klub inviteret til åbent hus. Lars-Henrik Braun (GM) havde lavet en quiz, som i øvrigt blev vundet af Kenneth Olesen (GM), hvor der så blev snakket om de forskellige positioner, strategi og taktik.

Kenneth Olesen var bedst til at rene den ud
Der blev serveret lagkage og kaffe til alle fra Cafeteriakroen. Derefter blev der spillet lidt 2 mod 2 consultation og foursome, hvor gamle og nye blev blandet, og fik snakket om backgammon på et niveau, hvor alle kunne være med.
Der blev også spillet 1 points kampe (DMP) rundt omkring med de 7 nye der var mødt op. En af dem var Gitte, som jeg fik en lille snak med.
Gitte fortæller: "Jeg havde hørt fra min mands kollega, at han spillede konkurrence backgammon, og vejen frem hvis man gerne vil det, er at finde en klub. så min mand hjalp med at finde Silkeborg backgammonklub. Så var der jo kun et og gøre, og det var at komme afsted."

Gitte havde en god aften
Jeg spurgte Gitte, om hun havde fået noget ud af undervisningen i dag, og om vi ser hende igen?
Gitte: "Ja, det var super godt med undervisningen og nu glæder jeg mig bare til at komme igang med at spille og lære og blive bedre. Jeg kommer helt sikkert igen."
Min opfattelse af de nye der kiggede forbi i dag er, at de alle vil komme igen, så nu må vi se.
|
|
Mogen Dreier vinder Sommer Cup 2021, mesterrækken
Af Taus Bøytler
|
|
|
Den spændende finale. Mogens Dreier (tv) vs Jan Bendesen
Foto: Kim Terkelsen
|
|
Efter en hjemmesejr på Hotellet over Jan Bendesen fra Langebro kan Mogens Dreier, der i holdturneringen spiller for Hatten i elitedivisionen, kalde sig for vinder af Sommer Cup 2021, mesterrækken.
Hvad betyder det for dig, at du vandt mesterrækken i Sommer Cuppen 2021?
Mogens: "Det betyder faktisk rigtig meget for mig, og jeg kunne mærke, jo længere jeg kom i turneringen, jo mere betød det for mig (for det er jo et af de store resultater man kan få ikk´?), og da jeg først vandt 1/4 finalen var der ingen vej tilbage, den turnering skulle bare vindes.
Men en lidt tam følelse at sidde to mand inde på Hotellet og vinde så stor en kamp. På cykelturen hjem gik det stille og roligt op for mig, hvad det var jeg havde præsteret, og da konen var gået i seng, måtte jeg fejre det alene med en Classic og en god rom.
Men det betød også, at med et resultat i 2021 er der kun et år, hvor jeg ikke har fået et resultat og det var i 2018 (for dårligt hehe). Wow Taus ,så har jeg jo snart 10 års Jubilæum den 16. januar 2022.
Mine første år i DBgF spillede jeg Champ for at spille mod de bedste og for at lære (jeg sagde engang, at livet er for kort til ikke at spille Champ). Men de senere år har jeg spillet Novice pga af min rating tillod mig det, og fordi jeg kun har brugt turneringerne til træning/opvarmning til holdturneringen. Men den gik ikke i år. Og det var jo heldigt for mig."
Hvordan oplevede du finalen mod Langebro-stjernen Jan Bendesen?
Mogens: "Først vil jeg sige Kæmpe Tillykke til Jan for en flot turnering, og en sand gentleman du er. Og Gammon er en sand fornøjelse at spille, når du sidder på den anden side af brættet.
Og da vi skulle til at starte, kom jeg til at tænke: ham taber jeg da altid til! Men har tjekket vores heads up, og jeg fører nu 5-3 .
Vil nok sige jeg var lidt presset i starten af kampen, jeg var bagud 1-14 og 5-19 (til 25). Og så tænkte jeg, shit og så lige i den finale der skulle blive så hyggelig og spændene at spille, men som rolige Jan sagde: Mogens vi ved jo det vender om lidt og det fik han ret i. Vi endte ud i 33 partier."
Var der nogle tidspunkter i løbet af turneringen, hvor du var nødt til at trylle for at overleve?
Mogens: "Hvis du spørger efter nogle syge frekvenser kan jeg ikke rigtig huske nogle, men havde da nogle 16 fra baren i semi og finalen da jeg var meget bagud, har lige kigget lidt på mine kampe og kan ikke rigtig finde nogle, men syntes stadigvæk jeg skulle trylle lidt i forhold til scoren.
Starter turneringen mod Peter Halberg og spiller faktisk en ok kamp, det var en meget lige kamp, så der skulle ikke trylles så meget.
I 2. runde spiller jeg en meget dårlig kamp mod Steffen Lundstrøm, som altid spiller landsholdsklasse når jeg har spillet mod ham, også en lige kamp ang point, men stor forskel på PR 9 mod 3 .
Så kom 1/4 finalen mod Thomas Fuglheim, kommer godt igang og vinder 1 parti, men så kommer jeg bagud 3-15, så der skulle trylles og ender også med en luck på 8.
I semi mod Steen Ørnvig sker det igen, jeg kommer bagud 1-9 og 4-12, så der er også lidt press på, men begynder at rulle og spille godt og ser mig ikke tilbage og kommer faktisk på 24-20, men vi ender i dmp til sidst .
Nu sidder jeg lige og ser kampen/dmp`en, der er jeg sygt presset (også på tiden). På et tidspunkt har Steen 5 punkts bord mod 1 punkts bord, men Steen har åben på 2 punktet og jeg har 2 på baren, så er det jo vigtigt at man/jeg ruller 22.
Puha, Steen får sine sidste brikker rundt og starter bearoff, men må give et etter skud med 6 brikker af, jeg rammer og får lukket bordet, og han kommer først ud, da jeg har taget 6 brikker af. Der kunne jeg godt mærke, jeg var i live (høj puls).
Det var total optur at vinde det parti, var sgu lidt svimmel efter kampen, den gik også i 31 partier. Og spillet en fin PR 3,8 og som i har læst tidligere, så blev der også tryllet i finalen ved 1-14 og 5-19."
Hvor meget tid har du typisk tilbage på dit ur, når du har spillet en 25-pointer?
Mogens: "Jaaaaa Taus, det er det spørsmål, jeg har glædet mig mindst til, jeg er jo en der for det meste bruger al min tid på uret. Jeg kan huske, da jeg startede med at spille f.eks til DM kval og double turneringer, stod der altid masser af mennesker og kiggede på mig, da mit bræt næsten altid var det sidste der manglede.
De Holdkaptajner jeg har haft, har også fået lidt stress over mig når de har stået og kigget på, hehe .
I de fleste tilfælde har jeg vel 2-3 min tilbage på uret. Men her i Sommercuppen gik det ok i de fleste kampe, der var lige finalen med 7 sek tilbage, ups og semi med 3 sek .
Det er ikke rigtig noget der stresser mig, kun hvis jeg ikke har spillet i lang tid .
Nu har jeg efterhånden fået optaget 200 kampe, og det er de færreste kampe at jeg laver store fejl i slutningen."
Du har i alt 12 resultater. Hvordan vil du vægte sejren i Sommer Cuppen med de øvrige?
Mogens: "For mig er det et af de store, nu hvor jeg ikke er god nok til Landsholdet haha, nej spøg til side, den ryger i på min top 3.
EM Bronze i 2016 er mit største resultat, kæmpe oplevelse, og stemningen omkring EM/VM er bare så speciel.
Og Runner up til DM i Doubles 2015 sammen med Anders Storm må tage 2 pladsen. Det var stort for mig, da jeg kun havde spillet 3 år i forbundet. Og så kan de turneringer med masser af mennesker og stemning bare noget særligt, det får i hvert fald mig til at føle, at jeg har præsteret noget stort, i forhold til at sidde 2 mennesker på hotellet .
Så Sommercup resultatet snupper 3 pladsen.
Det var også stort, da jeg vandt Tmp-konkurrencen 2 år i træk 2014-2015 inde til Nordic open, som så gav en Champ plads. Som jeg husker det, slog jeg KB (Karsten Bredahl) begge år. Du må lige rette mig KB, hvis jeg husker forkert.
Denne her må i lige have med. Jeg havde kun spillet i 2 år, da jeg vandt denne Champ plads, og i første runde trak jeg så Michi og alle mine KBgK-venner grinede højt, da jeg blev smidt i løvens gab, men jeg er god til comebacks. Jeg var nede 4-14 til 17, kommer så på 14-14 og vinder derfra en udoublet BG. Det var også en kamp, der gik lige i maven på mig .
Jeg spurgte Michi efter kampen om, hvordan han synes, jeg havde spillet/ PR, 'naaaa' sagde han, og sagde ikke så godt omkring 6, den gang var 6 monster godt for mig .
NÅ nu må vi så se, om der kan snige sig et resultat i 2022 .
Tak for denne gang Taus og alle I andre, ses derude

Mogens Dreiers fem skalpe i turneringen
|
|
Thomas Kirknel vandt intermediate-rækken i Sommer Cuppen
Af Taus Bøytler
|
|
|
Thomas Kirnel - En ægte vinder!
Foto: Thomas Kirknel
|
|
Efter 15 års pause fra backgammon er Thomas Kirknel tilbage i absolut topform. I 1. division er han i skrivende stund ubesejret med en personlig score på 5-0, og han kan nu også kalde sig for vinder af intermediate-rækken i Sommer Cuppen 2021.
Nyhedsbrevet har talt med Thomas Kirknel om den seneste sejr, gamle dage plus det løse.
Hvad er det bedste ved at vinde Sommer Cuppen 2021, intermediate?
Thomas: "Jeg er en af de gamle strøghajer fra 90erne, og jeg stoppede med at spille seriøst omkring år 2000, men fortsatte med hold til 2006 med dårligere og dårligere resultater.
Det var tydeligt, at hvis jeg ikke reviderede mit spil og brugte tid med computeren, så var mit spil forældet, så jeg stoppede helt med BG.
Under Corona krisen fik jeg tid igen og spillede 3-4 aftener om ugen online. Siden august har jeg vundet 3 turneringer, fået sølv i DM for dobbel og er pt topscorer i 1. division. Så det er sjovt at være tilbage og give den gas."
Hvorfor blev det lige præcis dig, der vandt turneringen?
Thomas: "Jeg var heldig undervejs og havde to af mine matcher i dobbelt matchpoint. Det sagt, så lægger jeg altid en strategi i forhold til, hvem jeg spiller mod og forsøger at være så fokuseret som muligt, når jeg spiller."
Du spillede to kampe i 2015 og to kampe i 2019, men holdt derudover pause fra backgammon fra 2006 - 2021. Hvad fik dig til at genoptage din backgammonkarriere?
Thomas: "Det der startede det igen var, at Michael Krakus besøgte mig to gange og bankede mig sønder og sammen. Samtidig var jeg hjemme hver aften under corona og så besluttede jeg mig for, at blive seriøs med spillet igen.
Så jeg lånte en stak BG-bøger, som jeg læste flere gange samtidig med, at jeg spillede online så ofte som jeg kunne. Det gav langsomt udbytte, og jeg har pt lidt over 2500 i rating på Galaxy."
Hvordan vil du sammenligne backgammonmiljøet anno 2006 med det i 2021?
Thomas: "Jeg var allerede ude af miljøet i 2006, men før 2000 spillede jeg meget money game og levede af det en kort overgang. Men virkeligheden var, at vi ikke anede ret meget om, hvordan spillet skulle spilles.
Det bedste ved at have spillet så meget er, at jeg har en fornemmelse for hvilke træk, der er relevante, og så bruger jeg det jeg nu har lært fra XG og bøger til at have den rigtige game-plan."
Har du planer om at deltage i nogle større turneringer i nærmeste fremtid?
Thomas: "Ja, jeg deltager gerne i alt hvad der er på Sjælland og så Munkebjerg i 2022."

Thomas Kirknels skalpe i løbet af turneringen
|
|
Gode muligheder for at dygtiggøre sig i Absalon
Af Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér
|
|
|
Jakob Rasmussen og Mette Nørgaard Poulsen drøfter teori
Fotos: Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér og Kasper Isbrand
|
|
Hvad er Ninja Series og hvorfor organiserer I det?
Tanken er, at vi inviterer en skrap spiller til at spille mod 2 knap så erfarne, der ønsker at dygtiggøre sig. Der spilles en kamp til 5, hvor de to spillere er i consultation mode, og den skrappe spiller spiller alene, hører deres argumenter, og efter træk giver feedback på det som blev spillet – et slags løbende XG-agtig feedback, hvor pointen er at lære at tænke flere elementer ind i spillet og se nærmere på stillinger, muligheder der gemmer sig når man følger den rigtige strategi.
Lærerigt at diskuterer fejl
Hvor mange sessioner har I haft indtil nu, og kommer der flere?
Vi har haft 2 sessioner, der blev afholdt i forbindelse med mamdagsturneringen i Absalon.
Den første har Kedde (red. Hans Kristian Matthesen) og Steffen (aka The Quiet Dane) afholdt, og der spillede jeg imod Steffen og samtidig lærte Kedde mig at transkribere i XG.
Derefter gik vi kampen igennem og diskuterede fejl på begge sider. Det var meget lærerigt.

H.K. Mathiesen (tv) og Steffen Lundstrøm analyserer en spændende position
Den anden session var med Jakob Rasmussen – der blev spillet to kampe, som var ret sjove, men desværre analysen udblev på grund af tekniske udfordringer. Men det har vi også lært af, så vi justerer formatet i fremtiden.
Flere ninjaer
Vi har planlagt flere ninja sessions og de vil komme til at foregå hver måned, i forbindelse med mandagsturneringen.
De to første sessioner har lært os at vi skal aftale på forhånd spillerne der vil melde sig til kampen – og hvis nogle af læserne vil gerne være med, må de meget gerne skrive til mig, så kontakter jeg dem med en dato.
Super læringsmiljø i Danmark
Vi er forkælede i Danmark, fordi der findes mange dygtige spillere derud der vil gerne dele deres viden om dette fantastiske spil, og har færdighederne til at gøre det.
Vi er unikke på verdensplan, tror jeg, i det at vi har adgang og råd til at deltage i turneringer både herhjemme men også i udlandet, kan købe gode (og dyre!) bøger, udstyr til at optage og analysere kampe i XG.
Derudover hjælper vi hinanden til at studere og har aktive medlemmer der deltager i holdturneringen. Vi er kendt og respekteret som dygtige og seriøse spillere, og vi forstår at vi bliver bedre når vi løfter hinandens spil.
Jens Christian Pedersen har undervist to gange
Kunne du sige et par ord om Absalon Backgammonskole?
Absalon Backgamonskole startede med Kaptajn Kosovic, og hans brændende ønske om at få flere nye medlemmer i forbundet, samt løfte niveauet blandt begyndere. Han startede med at købe bøger, donerede tavlen vi bruger i dag og egentlig er en fortsættelse af hans initiativ.
Vi har haft Jens Christian Pedersen over og han holdte to sessioner. Der kom både Absalon spillere som er medlemmer af forbundet samt nye spilere der hørte om skolens eksistens på Absalons FB side, i deres eventkalender.

Nye mennesker. Og nogle vi kender i forvejen.

Jens Christian Pedersen underviser
Det gik op for os at der er en stor potentiale i at rekvirere nye medlemmer via Absalon, hvor der er mange der kommer og der spilles brætspil hyppigt. Så vi tænker startegien påny, og ønsker om at starte to niveauer, et for begyndere/nybegyndere, og et for intermediate spillere.
Skolen er sponsoreret af Forbundet, og jeg vil benytte her lejligheden for at takke for deres støtte. Undervisningen er gratis og åben til alle backgammonspillere.
Hvad så, er du så blevet bedre siden?
Jeg har bestemt åbnet flere bøger, læst flere artikler, set flere youtube videos og generelt sørget for at være mere eksponeret til viden end jeg har været før. Ninja Series-en har hjulpet mig til at bruge XG flittigt.
Samtalerne er noget man husker bedre end indviklede formler, og der er en speciel synergi der opstår over brættet når der bliver talt om stillinger, fordi lige pludseligt er det ikke vind/tab mentaliteten der dominerer, men mere det med at finde det bedste/mest elegante træk, på begge sider af bordet.

Jakob Rasmussen har let til smil. Måske fordi, han er så skrap til backgammon?
Og det er berigende og opløftende samtidig. Skolen er også med til at give inspiration til ny viden, og samle os omkring vores hobby, danne venskaber på tværs af niveauer, som giver sammenhold på andre måder, også.
Det er noget jeg ser meget frem til at arbejde videre med i Absalon Backgammonskole regi, sammen med allerede nu 8-10 dyugtige spillere der er tilknyttede som undervisere.
|
|
Peter Sung Hoon Jensen er begejstret for stemningen i holdturneringen
Af Taus Bøytler
|
|
|
Peter Sung Hoon Jensen har spillet flere holdkampe end de fleste
Fotos: Henrik Biering, Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér
|
|
1996 var et år med mange stærke danske sportspræstationer. Bjarne Riis vandt Tour de France, Brian Nielsen blev verdensmester i sværvægtsboksning og de danske håndboldkvinder vandt OL i Atlanta.
Men skete der ikke andet, tænker du måske, kære læser. Og jo, det gjorde der skam. Peter Sung Hoon Jensen spillede sin første sæson i holdturneringen. Sidenhen har Peter, der i dag repræsenterer Absalon ikke misset en eneste sæson. Det betyder, at han nu i sæsonen 2021/2022 er i gang med sin 25. sæson i træk.
Nyhedsbrevet har talt med Peter Sung Hoon Jensen om de mange år i holdturneringen, om holdkammerater gennem tiden og om fremtiden.
Du er pt. i gang med din 25. Holdturneringssæson i træk. Har stemningen i Holdturneringen ændret sig i løbet af de mange år, du har spillet med?
Peter: "Den har ændret sig på den måde, at nogle hold er meget 'sammenspiste' og andre er helt nye. Generelt synes jeg, at stemningen er rigtig god i Holdturneringen.
Jeg forsøger stadig at opdrage på mine holdkammerater og siger til dem, at det er god stil at hilse på alle fra modstanderholdet, blive til sidste kamp er færdigspillet og sige tak for kampen til alle."
Hvad er den største oplevelse du har haft som deltager i holdturneringen?
Peter: "Der har virkelig været mange, men en af de mest bemærkelsesværdige... Det var fra en første runde HT-match i Absalon mod klubkammerat Henrik Biering. Vi sad på balkonen, hvor der i salen blev spillet Dansk Banko.
Det ene gamle hit efter det andet gennemstrømmede højttalerne, folk stod på bordene og sang med på alle de danske hit. Jeg kom foran 14-3 og Henrik så lidt ud som 'udskidt æblegrød' i ansigtet.
Henriks comeback startede med en backgammon og en reducering til 14-6. Stille og roligt kom Henrik på 14-7, 14-9, 14-11, 14-12, 14-13, 14-15 og vandt efter næsten fire timer og tyve minutter.
Jeg fik ikke flere point den aften. Jeg gav ham hånden og sagde: godt spillet. Jeg tog glad hjem og vidste at Henrik havde fået en oplevelse af, aldrig at give op. Han var også glad, men meget træt og udmattet."
Hvor mange forskellige holdkammerater har du haft gennem årene?
Peter: "Det bliver vist for omfattende at nævne alle, men det er mere end hundrede. Jeg har været Holdkaptajn i 18 af de 25 sæsoner i Holdturneringen. Det er blevet til over dobbelt så mange oprykninger i forhold til nedrykninger."
Hvem er den sejeste holdkammerat, du har haft gennem årene - og hvorfor?
Peter: "Det må være Kim Salomonsen, som ejer Vesterbronx Gym. Vi spillede sammen på Café Ludvigsen. Kim er en skøn person, som spiller godt, har storisk ro og er en god taber. Jeg synes, at Kim er et fantastisk dejligt menneske."
Regner du stadig med at spille Holdturnering om 25 år?
Peter: "Det kommer vel helt an på, om jeg har flere brikker at rykke rundt med. Men hvorfor ikke – ja, det gør jeg."
|
|
Dansk Backgammonforbunds platforme
|
|
Nyhedsbrevets redaktion
Taus Bøytler (ansvarshavende redaktør)
Lene Espersen (layout og grafik)
Sally Larsen (oversættelse)
Maria Bonke (korrektur)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|