Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Smitten stiger

Vi ser desværre en markant stigning i antallet af covid-smittede både i Danmark, men også lokalt i Høje-Taastrup Kommune. Derfor håber vi, at I som erhvervsdrivende også vil være med til at forsøge at begrænse smitten.

På grund af stigningen er der indført en række nye tiltag og restriktioner. Nogle af de vigtigste for erhvervslivet er:

  • Krav om mundbind i detailhandlen
  • Forbud mod at sælge alkohol efter kl. 22.00
  • Hjemmearbejde i det omfang det er muligt
  • Anbefaling om at aflyse sociale arrangementer

Du kan få et hurtigt overblik om regler og restriktioner på www.coronasmitte.dk og du kan se den lokale corona-status i Høje-Taastrup Kommune her

Nye hjælpepakker + 100 mio. kr. til omstilling

Der er indgået en ny aftale om hjælpepakker i forbindelse med coronakrisen og de fortsatte restriktioner den medfører. Aftalen forlænger og udvider de nuværende kompensationsordninger.

Det betyder, at en række virksomheder, som er berørt af restriktioner vil få mulighed for at søge om dækning for faste omkostninger, tabt omsætning og kompensation for løn til hjemsendte medarbejdere.


Derudover er der oprettet en pulje på 100 mio. kr. til omstilling for særligt turist- og oplevelsesbranchen. 

Få et overblik over den seneste aftale her

Læs mere om Omstillingspuljen her

Få det fulde overblik på virksomhedsguiden - eller ring til corona-hotlinen på 72 20 00 34. Hotlinen er åben: mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 / fredag kl. 9.00-15.00.

Missede du udbudsmødet? Så se det her

Der blev afholdt et virtuelt møde om udbud og indkøb den 26. oktober. Hvis du ikke havde mulighed for at være med så kan du nu se mødet på video.

Til mødet kunne virksomhederne blive klogere på udbudsprocessen i kommunen, få indblik i hvordan kommunen udvælger sine leverandører, og høre hvilke udbud, der kommer i den nærmeste fremtid, både kommunale og fra boligselskaberne Domea og KAB. Derudover præsenterede virksomheden CASA det nye rådhusbyggeri og fortalte om behovet for forskellige underleverandører hertil.

Du finder videoen her - bemærk at du kan springe frem til de enkelte oplægsholdere ved at følge tidsangivelsen ud for punkterne i programmet på siden.

Nedsættelse af byggesagsgebyrer


Der er indgået budgetforlig i Høje-Taastrup Kommune for 2021, hvor alle partier står bag. Skat, grundskyld og dækningsafgift er uændrede i forliget. 

Forliget betyder dog at der afsættes penge til at nedsætte byggesagsgebyret. Nedsættelsen fordeles med 75% til private og 25% til erhverv.


Læs hele forliget her

Nærheden - Næsten udsolgt


FB Gruppen A/S, der har haft stor succes med udviklingen af Grønttorvet i Valby, har indgået en aftale om at udvikle hele det østlige område af bydelen Nærheden med 160.000 etagekvadratmeter boligbebyggelse. Det svarer til omtrent alle ledige storparceller i området.

Bydelen Nærheden i Hedehusene er allerede inde i en rivende udvikling, og med aftalen er der udsigt til, at bydelen bliver fuldt udviklet og færdiggjort over de næste 7-8 år.

Se mere om Nærheden her

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2020 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn