Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Virksomhedsbesøg og dialog


Det er vigtigt for os at være i dialog med jer, vores lokale erhvervsliv. Derfor besøger erhvervsteamet tit virksomheder, for bedre at forstå jeres behov og høre hvilke problemstillinger som optager jer. Det er meget givende og gør at vi bedre kan handle udfra jeres ønsker. Vi prøver også at afdække områder, hvor vi eventuelt kan samarbejde eller hjælpe hinanden.

Det er tit at borgmester Michael Ziegler er med ude på vores besøg, og i år har han været på besøg hos ca. 15 virksomeder blandt andre; PlusRen, Bech Distribution, FREJA Transport, Eson Pac, Fløng Partytelte og Atos mf. 

Vi besøger virksomheder fra alle brancher og hvis I har lyst til et besøg af erhvervsteamet eller drøfte en konkret problemstilling, så skriv meget gerne til nemadgang@htk.dk

Kom med til udbudsmøde 26. oktober

Borgmester Michael Ziegler vil gerne invitere alle interesserede virksomheder til udbud- og leverandørmøde.

På mødet kan du blive klogere på udbudsprocessen i kommunen, samt få indblik i hvordan kommunen udvælger sine leverandører. Du kan også høre, hvilke udbud der kommer i den nærmeste fremtid, både kommunale og fra boligselskaberne Domea, KAB og VIBO. Derudover kan du møde virksomheden CASA, som skal bygge det nye rådhus i Høje-Taastrup.

Udbudsmødet finder sted mandag den 26. oktober fra kl. 15.30 - 18.00 på Høje-Taastrup Kommunes rådhus. Vær opmærksom på at der er et antal begrænset pladser og at tilmelding er først til mølle. 

Tilmeld dig til mødet her: https://htk.nemtilmeld.dk/9

Vil du tage din virksomhed til næste niveau?

Så er Smv PRO måske noget for dig.

I Smv PRO programmet bliver du ført igennem en række tiltag og får tilført professionel rådgivning, som sikrer, at dine initiativer kan mærkes på bundlinjen. Du har selv en stor grad af indflydelse på, hvad omdrejningspunktet skal være. De sætter fokus på netop dit behov — sammen sætter I retningen!


For at deltage skal din virksomhed være ejerledet, have et dansk CVR-nr., 3-50 ansatte og have eksisteret i minimum 3 år.

Se om det er noget for din virksomhed og find flere oplysninger på www.smvpro.dk 

Vækstiværksættere søges

Er du iværksætter med store vækstambitioner så er Beyond Beta et nyt tilbud til dig. Beyond Beta er en ny accelerator for danske startups og iværksættere. 

Der er udviklet en platform på www.beyondbeta.dk som giver adgang til online værktøjer, videoer og meget mere. Platformen er gratis at benytte, hvis man registrerer sig på siden. Man skal ansøge om at komme med i acceleratorforløbet og her er næste ansøgningsfrist 4. oktober.

Der er kickoff og infoarrangement den 1. oktober - følg med på siden for mere information.

Skal din virksomhed vinde Handicapprisen 2020?

Kender du en person, en institution, en virksomhed eller lignende, du synes, der har gjort noget særligt for mennesker med handicap eller psykisk sårbarhed i 2020?

Handicaprådet uddeler igen i år to priser. Modtagerne er primært en person/gruppe, eller en virksomhed, som har gjort noget særligt for at få handicappede i beskæftigelse og/eller få handicappede ud af social isolation.

Handicappriserne bliver uddelt torsdag den 3. december 2020 i forbindelse med FN’s internationale handicapdag. Alle kan indstille kandidater til priserne, og alle kan modtage prisen.

Kravet er blot, at den person, virksomhed, forening eller lignende, som indstilles, har gjort noget særligt for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap eller psykisk sårbarhed i Høje-Taastrup Kommune.

Fristen for at indstille en kandidat er torsdag den 22. oktober 2020. Skriv til Tina Præst Nielsen på mail: tinaniels@htk.dk hvis du kender eller selv er en kandidat.

Sidste chance - kom med til årets business basar

Årets Business Basar bliver anderledes end de tre foregående. Der bliver ingen stande og omdrejningspunktet bliver at netværke og skabe business for hinanden.

Du kan møde Christian Waldstrøm, en førende forsker i netværk, som har lovet os en inspirerende og underholdende optakt på 35-45 minutter. Og så skal vi netværke med hinanden og se at få nogle kaffeaftaler med hjem, så vi kan skabe noget forretning.

Tid og sted
Torsdag den 17. september kl. 13.00 - 16.00
Quality Hotel Høje Taastrup


Du kan også se hvem der løber med årets erhvervspris der uddeles som afslutning på netværksdagen.

Tilmeld dig til netværksdagen her - der er begrænsede pladser, så det er først til mølle:
https://hteforum.dk/events/business-basar-netvaerksdag-2020.html

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2020 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn