Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Undersøgelse af erhvervsklimaet

Kære erhvervsdrivende

Høje-Taastrup Kommune er den bedste kommune at drive virksomhed i Region Hovedstaden. Det viste Dansk Industris analyse af det lokale erhvervsklima i 2020. 
Nu er det igen tid til at bedømme det lokale erhvervsklima i kommunen, men denne gang i et lidt nyt format. Dansk Industri og Dansk Byggeri er gået sammen, så årets undersøgelse vil være lidt anderledes end den plejer.    

Jeg håber at alle de virksomheder, der har fået en invitation til at deltage i erhvervsklimaundersøgelsen, vil gøre brug af muligheden. I Høje-Taastrup Kommune bruger vi nemlig undersøgelsen meget aktivt. Både til at forbedre os, så vi kan yde den bedste erhvervsservice til jer virksomheder – men også i forhold til at brande kommunen som et godt sted at drive virksomhed.


Undersøgelsen er en temperaturmåling på hvordan I, det lokale erhvervsliv, trives i vores kommune. Undersøgelsen er derfor vigtig for både os som kommune og jer som erhvervsliv. Høje-Taastrup er et attraktivt sted at drive virksomhed, det viser tallene. På 10 år er der skabt 10.000 arbejdspladser. De mange nye arbejdspladser er en kombination af at eksisterende virksomheder udvider og vokser, men i høj grad også fordi mange virksomheder har valgt at flytte til kommunen. Derudover var vi i 2020 også den kommune som havde størst procentvis befolkningstilvækst i hele landet.

I kan se flere udviklingstal i vores Vækstregnskab for 2020 - HTK i tal

Selvom vi har været placeret flot i Dansk Industris undersøgelse de seneste år, har vi stadig høje ambitioner og arbejder fokuseret på at give virksomhederne den bedst mulige service og rammevilkår. Jeg hører altid gerne fra jer, hvis der er ting, I mener kan gøres smartere, bedre eller mere erhvervsvenligt.


Bedste hilsner
Michael Ziegler  
Borgmester Høje-Taastrup Kommune

Hjælp til den smitteforebyggende indsats på arbejdspladsen?

En af de hyppigste årsager til at blive smittet med coronavirus, er i de nære relationer enten på arbejdet eller derhjemme.

Hvis du har brug for at blive skarp på smitteforebyggelse på jeres arbejdsplads, så afholder vi et onlinemøde om emnet torsdag den 15. april kl. 8.30. Vores corona-team vil tage afsæt i eksempler og erfaringer fra praksis. Skriv til nemadgang@htk.dk for at tilmelde dig.


Hvis du i øvrigt er i tvivl om noget eller har brug for sparring om, hvad du og din virksomhed kan gøre af smitteforebyggende tiltag, så kan du nu ringe til kommunens corona-team på 29 13 49 12 eller skrive på corona@htk.dk. De kan træffes på alle hverdage kl. 8-15.

Se hvor du og dine medarbejdere kan blive testet i kommunen

Webinar - Fremtidens arbejdsliv

Mange virksomheder har under corona ændret syn på hjemmearbejde. Faktisk kan vi forvente, at tre gange så mange vil arbejde hjemme hver dag, når vi kommer ud på den anden side. Men hvad skal din virksomhed være opmærksom på, hvis I lader mængden af hjemmearbejdsdage stige?

Hvordan sikres den rette balance i en ny arbejdsform, hvor medarbejderne sjældent ser hinanden, ikke har faste skriveborde, og hvor ledelsen – selv på distancen – skal være nær?

Og hvad med de personalejuridiske aspekter? Hvad skal stilles til rådighed på hjemmearbejdspladsen, og hvordan håndterer I det psykiske arbejdsmiljø?

Borgmester Michael Ziegler og formand for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen byder velkommen når vi kommer hele vejen rundt om fremtidens arbejdsplads den 14. april kl. 9.00. Webinaret er et samarbejde mellem Vestegenes Kommuner, DI Hovedstaden og Copenhagen Business Hub.

Tilmeld dig webinaret her

Spejdernes Lejr 2022 - Gik du glip af webinaret?


I sidste uge afholdt vi sammen med Roskilde og Greve Kommuner, et webinar hvor der blev givet et overblik over, hvad Spejdernes Lejr kan have brug for fra lokale virksomheder i forbindelse med afholdelsen i 2022.

Spejdernes Lejr 2022 i Hedeland bliver med 40.000 deltagere Nordens største spejderlejr. Det kræver alt fra større entrepriser over rafter til kontorartikler og scene - udover en masse forplejning – at gennemføre en lejr for så mange spejdere.

Tallene fra den seneste Spejdernes Lejr i Sønderborg for fem år siden viser, at spejdere, ledere og gæster tilsammen havde et forbrug på cirka 47 mio. kr. i løbet af ugen. Forbruget fordelte sig på 22 mio. kr. inde i lejren og 25 mio. kr. udenfor. Totalt set vil lejren formentligt skabe en omsætning på 80-100 mio. kr.

Du kan finde relevante kontaktpersoner og en række af de opgaver og indkøb der skal foretages i præsentationen fra webinaret. 

Find kontaktpersoner og overblik over opgaver her

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2021 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn