Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Antallet af smittede stiger

Sundhedsmyndighederne har efter stigningen i antallet af smittede foretaget en ny samlet vurdering af smittesituationen. Der er særligt fokus på kommuner i Københavnsområdet og Odense Kommune og der er derfor indført en række tiltag for at situationen kan inddæmmes hurtigt og effektivt. 

Høje-Taastrup Kommune er omfattet af de ekstraordinære midlertidige tiltag, der foreløbig varer til 22. september 2020. Nedenfor finder du mere konkrete anbefalinger til brancher og du kan også finde link til plakater og andet informationsmateriale.

Hvis vi kan gøre noget i forhold til at bistå eller hjælpe med corona-spørgsmål/-håndtering, er I som altid meget velkomne til at kontakte os. 

Du kan også læse mere hos Sundheds- og Ældreministeriet og hos Virksomhedsguiden

Anbefalinger til detailbranchen


Sundhedsmyndighederne anbefaler at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag ifbm indkøb. Der er tale om en anbefaling målrettet både butiksejere og borgere, som ikke forudsætter lovgivning. 

Opfordringen indeholder en række elementer, bl.a.:

  • Indkøb bør kun foretages af ét familiemedlem ad gangen.
  • Butiksejerne bør sikre, at der ikke opstår trængsel i butikken ved at begrænse antallet af kunder, der har adgang til butikken på en gang. Afhængig af butiksstørrelsen kan dette sikres på forskellig vis, bl.a. ved, at alle butikker tydeligt skilter med antallet af kunder, der kan være i butikken. Store butikker kan fx have opsyn ved indgangen, der sikrer dette.
  • Sikre høj hygiejnisk standard af butiksområdet ved hyppig rengøring og afspritning.
  • Sikre nem og synlig adgang til håndsprit ved indgangen til butiksområdet, og i supermarkeder og andre større butikker, centrale steder i butikken, og at spritdispensere til stadighed er fyldt op.

Se mere information om udbrudshåndteringen

Særligt til restauranter og cafeer

 
  • Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lign. med bevilling hertil begrænses til kl. 24.00.
  • Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet, herunder kommende skærpede afstandsanbefalinger til restaurationsbranchen.
  • Opfordring til at indføre frivillig registrering af kontaktinformationer på gæster i restaurationsbranchen med henblik på udlevering til sundhedsmyndighederne i forbindelse med smitteopsporing.

Opfordring til virksomheder generelt

  • Opfordring til hjemmearbejde i videst mulig omfang på offentlig og private arbejdspladser.
  • Skærpet opmærksomhed på ikke at gå på arbejde med symptomer.

Find plakater og information til ophængning


Information og vejledning er en vigtig del af at forebygge smittespredningen, derfor er det vigtigt, at du sætter plakater op flere steder i dine lokaler, på toiletter og andre relevante steder.

Du kan finde plakater og informationsmateriale hos Sundhedsstyrelsen

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2020 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn