Copy
Nyheder fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup
Vis denne e-mail i din browser

Nyt fra Høje-Taastrup Kommune

 

Kære erhvervsdrivende

Efteråret er kommet og på trods af at, det både kan være vådt og koldt, er der også noget smukt ved forandringen fra grøn til de mange efterårsfarver på træer og buske. I dette nyhedsbrev er der også fokus på forandring. Du kan blandt andet kan læse om Omstillingspuljen, der giver virksomheder mulighed for at søge tilskud til omstilling af virksomheden på baggrund af Covid-19-krisen. 

Vi håber, at mange af jer har lyst til at deltage i gå-hjem-møde hos Grennessminde d. 25. okt., hvor det også handler om forandring i forhold til at gøre noget andet end vi plejer. Kom og bliv klogere på, hvordan jeres virksomhed kan hjælpe med at øge biodiversiteten i jeres nærområde.  

Til sidst håber jeg, at vi igen i år har en masse dygtige virksomheder som bliver udnævnt som gazellevirksomheder af Børsen. Det plejer at være i denne tid at beskederne tikker ind hos jer. Giv os endelig et praj, hvis I er iblandt.

Bedste hilsner
Anne-Mette Felby - Erhvervsservicechef 

Er din virksomhed gazellevirksomhed 2021?
 

Det er snart den tid på året, hvor gazellerne begynder at vise sig i Høje-Taastrup. Hvis din virksomhed er kåret som Børsen gazelle, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi vil nemlig meget gerne ønske jer tillykke og anerkende jeres flotte resultat.

Vi håber, at kunne genoptage traditionen med at tage borgmesteren ud til nogle af gazellevirksomhederne for at sige tillykke med det flotte resultat. Hvis I er blevet kåret, må I derfor meget gerne give os besked.

Vi ved at sidste år har været en udfordring for mange virksomheder, men håber på trods at høre fra mange af jer.  


Hvis du er en af årets gazellevirksomheder eller måske kender en, så skriv gerne til os på nemadgang@htk.dk 

Gå hjem-møde om biodiversitet hos Grennessminde


Nu har du igen chancen for at deltage i et gå-hjem møde, hvor du kan blive inspireret til at blive en VILD Virksomhed

De første virksomheder er allerede med på vild-bølgen og efter et godt møde hos IKEA Taastrup kan vi nu invitere til endnu et møde. Mødet hos IKEA Taastrup blev dækket af den lokale presse, og det kan du læse om her

Se billeder fra mødet hos IKEA Taastrup her

Denne gang foregår det hos den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde, som arbejder med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Grennessminde har hjulpet IKEA Taastrup med blandt andet insekthoteller og frøblandinger i deres omstilling til mere vild natur.

Mødet hos Grennessminde finder sted den 25. oktober kl. 16.00-17.30. Kom og hør om de også kan hjælpe din virksomhed.

Tilmeld dig her

Omstillingspuljen
 

Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen. Tilskud fra puljen kan bl.a. anvendes til omstilling via kompetence- eller uddannelsesløft, digital og grøn omstilling eller omstilling til at afsætte produkter og services på nye markeder. Der er 178 mio. kroner og puljen er åben til den 28. oktober 2021.

Eksempler på aktiviteter, som virksomheder kan få støtte til:

  • Rådgivning (fx til nye/ændrede markeder og kundegrupper, øget digitalisering eller grøn omstilling)
  • Investering (fx køb af udstyr eller ombygning)
  • Kompetenceudvikling

Ansøgningen kan indeholde alle tre aktivitetstyper.

Kontakt Signe Ingholt-Gaarde hvis du vil vide mere om puljen eller har spørgsmål. Du kan finde de oftest stillede spørgsmål i FAQ'en 

Se en video om Omstillingspuljen her

Læs tidligere udgaver af nyhedsbrevet


Er du gået glip af et tidligere nyhedsbrev, så kan du finde dem alle i vores arkiv, som du finder her: Erhvervsnyhedsbrev HTK

Her kan du ligeledes tilmelde dig nyhedsbrevet - hvis du har fået det videresendt eller set det på anden vis.

Du er også meget velkommen til at kontakte os:
Erhvervsservicechef Anne-Mette Felby  - 28 49 82 88 
Erhvervskonsulent Toke Sundgaard - 23 69 12 75
Copyright © 2021 NemAdgang for Erhverv i Høje-Taastrup Kommune, All rights reserved.
Du modtager denne nyhedsmail, da du har tilmeldt dig nyheder fra Høje-Taastrup Kommunes erhvervsservice

NemAdgang for erhvervslivet
43 59 18 05 / 28 49 82 88
nemadgang@htk.dk

Vil du ændre hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp
LinkedIn