Copy
Nyhedsbrev
Februar 2018

Formanden har ordet...

v. Henriette Gilhøj

Godt Nytår må være min åbningsbemærkning til dette årets første nyhedsbrev. 2018 er året, hvor Softball og Baseball kan fejre 40 års jubilæum som organiseret sport i Danmark. Jeg har fra Guller, der har været med hele vejen, modtaget en masse historisk materiale, som jeg håber, vi får offentliggjort dele af som året skrider frem.

Vi har meget, vi skal nå i de kommende år og jeg vil i den anledning henlede klubbernes opmærksomhed på DIF og DGI's Foreningspulje som kan søges fra medio april (vi skal nok holde jer opdaterede). Men der er ikke mindre en knap 45 millioner i puljen til lokaleinitiativer, så læg hovederne i blød - der er ingen grund til at softball ikke skal kunne få del i denne pulje.

På Frivilligsiden har dansk softball igen markeret sig ude i kommunerne. I Stenløse blev Kurt Nielsen hædret med GF Forsikringsprisen “Tak for dit overskud” og jeg selv var så heldig at bliver årets Idrætsleder i Ballerup. Hvis jeg ikke husker helt forkert, er den samme hæder tilfaldet Lars Nielsen fra GSK og Jens Terkelsen fra Hørsholm. Ud over det store skulderklap til de ukuelige frivillige, giver det god omtale i lokalpressen og på Facebook, så jeg vil gerne opfordre alle klubber til at være opmærksomme på muligheden for at indstille frivillige til denne type priser og bruge det til at gøre klubben og vores sport mere kendt i almenheden.

Men vi har jo i forbundet også vores egne priser nemlig Året Træner og Årets Frivillig, hvor der mulighed for indstille din klubs kandidater indtil den 27. februar. Indstillingen sendes til info@softball.dk. Og man må også gerne promovere sine kandidater på forbundet facebook side.

Venlig hilsen
Henri

Nyheder
Hvem skal være årets træner og årets frivillig?
I alle vores klubber er der bestyrelsesmedlemmer, trænere, holdledere, frivillige forældre og andre hjælpere, der gør en fantastisk indsat hvert år med deres store engagement for sporten. Vi kårer hvert år “Året Træner” og Årets Frivillig”, og uddelingen af priserne foregår på repræsentantskabsmødet d. 7. april 2018. Alle personer fra klubberne kan indsende deres indstilling til priserne senest d. 27. februar 2018 til info@softball.dk
Find skemaerne til indstillingen her
Nye regler om registrering og opbevaring af persondata
Den 25. maj 2018 træder nye regler i kraft om persondataforordningen som betyder at der stilles nye krav til virksomheder såvel som forbund og idrætsforeningers behandling og opbevaring af persondata. Som klubbestyrelse er det vigtig at læse vejledningen og gennemgå hvilke persondata klubben opbevarer og hvordan. Vejledningen og bilagene giver en god introduktion til emnet og eksempler. Læs mere på dif.dk her
Download vejledning til idrætsklubber her
Download bilag med eksempler
Juniors on the run 2018
Årets juniortur går igen til Joundrs i Prag, og du kan være sikker på det bliver nogle fede softball dage. Her er bare nogle af de positive tilmeldinger fra sidste års tur: ”Det var en fantastisk oplevelse, jeg tror aldrig jeg har prøvet noget sjovere,”dreng, 11år; ”Det var vildt sjovt”, pige 14 år; ”Jeg vil gerne med næste år”, pige 12 år. Det er det samme leder- og trænerteam som sidste år, og vi håber at have en masse juniorspillere med fra alle klubber. Tilmeldingen foregår gennem din klub, så tag fat i din træner og hør nærmere om tilmelding. Har du ikke en træner at tilmelde dig igennem, så kontakt juniorudvalget og arrangørgruppen på junior@softball.dk
Se invitationen her
Klubben kan downloade det samlede tilmeldingsskema her
Foreløbigt DM program udgivet
Har din klub rettelser/kommentarer til den foreløbige turneringsplan skal de indsendes til turneringsudvalget på senest onsdag den 28. februar 2018.
Se DM programmet her
Ny confederation: WBSC Europe!
Den årlige europæiske kongress bød bla. på en historisk oprettelse af WBSC Europe samt puljelodtrækning til det kommende EM. Danmarks repræsentanter holdt Softball Danmark godt opdateret på facebook. Her kan du se landsholdenes puljer til EM
Herrelandsholdet inviterer til "Store Juniordag"
Store bededag bliver Store Juniordag! Sæt allerede kryds i kalenderen, så du ikke går glip af chancen for at lære en masse softball fra de allerbedste herrespillere i Danmark. Dagen bliver åben for alle juniorer: AR, U12 og U15 + lidt ældre. Det er herrelandsholdets spillere, som er trænere for dagen, og der bliver træning i alle spillets dele: Batting, baseløb, fielding, pitching og catching. Det kommer til at foregå på Ballerup Vandals bane d. 27. april 2018. Du kan allerede nu tilmelde dig. Mere information følger.
Send din tilmelding
Brug for økonomisk hjælp? Mangler I midler til jeres klub, vil I lave en særlig indsats for at få flere medlemmer, har I lyst til at prøve at komme ud til helt nye målgrupper eller vil I afprøve nye idrætsinitiativer. Så er der økonomisk hjælp på vej.
Læs mere her
Hvordan forebygges krænkelser i foreningslivet?
Det danske foreningsliv er med til at skabe glæde for idræt og motion, oplevelser og fællesskaber mellem mennesker. Dette fællesskab skal vi alle værne om, og vi har alle et ansvar for at skabe et godt foreningsliv. Læs mere i folderen og få inspiration til leveregler i klubben, som er med til forebygge krænkelser både mod børn og voksne, og samtidig skabe tryghed for alle.
Download folderen her
Bestil A4 ark som I kan printe jeres klubinformation på.
Det er en god idé at være synlig både på sociale medier og i lokalområdet. AR materialerne kan bruges begge steder. Vil I hænge information op om klubbens tilbud i den lokale SFO/skole, på biblioteket, eller give en flyer som jeres spillere kan give til deres kammerater, så brug AR promoveringsmaterialer. 
Bestil AR materialet her
Tjek Softball kalenderen for events der allerede nu er i kalenderen for 2018. Du kan finde datoerne for junior sommercampen, landsholdssamlinger og turneringer, kurser - bla. scoorekeeping, KLUB-kompetence-kurset og kommende clinics.
Se softball.dk kalenderen her
Har du lyst til at prøve kræfter med de spændende indsatser i Dansk Softball Forbund? Så har vi altid plads til flere. Kontakt formand Henri eller udviklingskonsulent Tina, og få en snak om mulighederne. Læs mere om DSoF's udvalg her
Nyhedsbrevet fra Dansk Softball Forbund har til formål at give vores klubber, medlemmer og andre softball interesserede gode historier fra den danske softball verden, samt at formidle nyttig viden fra forbundet og Danmarks Idræts Forbund. 
 
Har du en god historie til nyhedsbrevet, så skriv til nyheder@softball.dk 
Del gerne nyhedsbrevet med jeres softball venner
Facebook
Instagram
Website
Email
YouTube
Twitter
Copyright © 2017, Dansk Softball Forbund, All rights reserved.

Our mailing address is:
info@softball.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

www.softball.dk · www.amerikanskrundbold.dk

Email Marketing Powered by Mailchimp