Copy
Nyhedsbrev
December 2018

Formanden har ordet...

v. Henriette Gilhøj

Julen står for døren ... 
Og 2018 lakker for alvor mod enden. Der var ingen sne i sigte, men idag er der alligevel faldet lidt jule-sne nogle steder, og julefreden kan sænke sig.

2018 blev året, hvor softball (og baseball) i Danmark fejrede 40 års jubilæum. Vi holdt åbent hus i Idrættens Hus og mange nuværende og tidligere spillere havde fundet vej forbi. Der blev taget et par mentale ture ned af "Memory Lane" godt suppleret med billedmateriale og gamle Home Runners som vores fælles kanal hed den gang. Den udkom cirka månedligt i mange år på papir (tag den!). Jens delte ud af sin hukommelse fra forbundets spæde start. Det var om at spille på noget der lignede en pløjemark og med dæk som baser, samt lidt filosofere over, hvordan de få klubber fandt hinanden før nogen havde tænkt på  internettet.

2018 blev året, hvor vi søsatte en række projekter i forbindelse med vores strategier og mål for de næste fire år. Og vi er kommet godt i gang.

  • Indsats Flere børn. Vi har Startet Minor League op for de mindste og nyeste. Fået indkøbt kits til "pop-up" baner
  • Indsats Flere over 30. Vi har afholdt Pro-League softball reunion kamp. Afholdt slowpitch kursus og spillet Indendørs softball
  • Indsats Klub- og Organisationsudvikling. Vi har kortlagt bestyrelsens kompetencer. Skrevet kommissorier for bestyrelsens roller og for flere udvalg. Fået et ny kommunikationsudvalg. Udvidet Eliteudvalget. Gennemført en større spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af klubbernes frivillige, spillere og forældre.
  • Indsats Flere pitchere/Catchere. Vi har afholdt pitcher clinics med 40+ deltager fra 8+ klubber. Beskrevet kravene til pitcher og catchere i forskellige aldersgrupper

Så vi er godt igang og nu gælder det om at holde trykket og forsætte den gode udvikling både forbundet og mange klubber, fornemmer jeg, er inde i.

I den sammenhæng vil jeg, igen-igen-igen, minde om, hvor vigtigt det er, at klubberne ved den medlemsregistrering, der pågår netop nu, husker at tælle alle med. Det kan ikke undervurderes, hvor vigtigt dette er, for det er det mest konkrete målepunkt af alle vores resultatmål ved næste evaluering i april. Jeg har set mange flere børn på banerne i efteråret end tidligere og mange voksne til Slowpitch DM og på kurset, så jeg er fortrøstningsfuld, men JEG REGNER MED JER! Husk at få udfyldt optællingen og få alle med!

23. december 2018 blev dagen, hvor jeg fandt julefreden og fik skrevet årets sidste nyhedsbrev til Softball Danmark og jeg vil slutte af med at ønske alle en RIGTIG GLÆDELIG OG FREDFYLDT JUL samt det ALLERBEDSTE  NYTÅR!

Andre nyheder
Indoor Softball stævner 2019
På slowpitch clinic'en i november blev Indoor Softball afprøvet. Det var en stor succes, og alle i klubben kan være med til det. Det gav masser af aktivitet og sjov spil! DSoF og GSK inviterer til Indoor Stævner:
  • Lørdag 19 januar 15:00-18:00
  • Lørdag 23 februar 15:00-18:00
Begge events afholdes på Grønnemose skole i Gladsaxe. Mere information følger. Man kan tilmelde enkelt personer, og så hører I nærmere om holdindeling fra arrangørerne. Alle kan deltage uanset alder. Følg også med i alle slowpitch tiltag og events gennem slowpitchs egen facebook gruppe. 
Download invitation her
Tilmeld jer her
Medlemregistrering 2018. 
Når året lakker mod ende, og tiden også kommet for den årlige medlemsregistrering hos CFR, hvilket betyder at I klubber skal til tasterne. Alle formænd og bestyrelser burde have fået tilsendt en vejledning og information fra Danmarksidræts Forbund om medlemsregistreringen. 
Find vejledningen på CFR her
40 års jubilæumsreception
I december for 40 år siden blev Dansk Softball Forbund dannet. Tusind tak til alle vores ildsjæle, der har været en del af Softball Danmark de sidste 40 år! Til jubilæumsreceptionen var der flotte taler fra forbundets Formand Henriette Gilhøj, DIF’s næstformand Thomas Bach og bestyrelsesmedlem/ landstræner Jens Terkelsen, som har været med fra forbundets start. 
Læs hele formandens tale her
Turneringstilmelding 2019 - husk deadline d. 6.1. 
Vi ser frem til at modtage alle holdtilmeldningerne for 2018 turneringen, og håber at se en masse hold i alle divisioner og rækker. Tilmeldingsblanketten og licenslister er sendt til alle klubber.
Se mere om DM tilmelding her
Sæt kryds i kalenderen! Tjek kalenderen for events der allerede nu er i kalenderen for 2019.
  • 1-2-træner kursus d. 17. marts
  • Rep. møde d. 6. april
Se softball.dk kalenderen her
Se mere om 1-2-træner kurset her 
Nyhedsbrevet fra Dansk Softball Forbund har til formål at give vores klubber, medlemmer og andre softball interesserede gode historier fra den danske softball verden, samt at formidle nyttig viden fra forbundet og Danmarks Idræts Forbund. 
 
Har du en god historie til nyhedsbrevet, eller ønsker du at tilmelde dig mailinglisten, så skriv til nyheder@softball.dk 
Del gerne nyhedsbrevet med jeres softball venner
Facebook
Instagram
Website
Email
YouTube
Twitter
Copyright © 2017, Dansk Softball Forbund, All rights reserved.

Our mailing address is:
info@softball.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

www.softball.dk · www.amerikanskrundbold.dk

Email Marketing Powered by Mailchimp