Copy
Januar
Som temperaturen stiger og falder om nulpunktet, er januardage til tider en altomsluttende hvid-grå tåge. Andre dage tindrende isblå og klare. Næsten som en ydre, fysisk afspejling af de tanker og ønsker, der kan ledsage indtrædelsen i et nyt ubeskrevet år. 


Himmelblå
I en ny udgivelse af Rinko Kawauchi begiver den japanske fotograf sig stadig længere væk fra hendes tidligere studier af hverdagslivets forundelige detaljer. I “Halo” udvides fokus med en serie billeder af den sydlige kystregion Izumo, der sammenstilles med billeder fra nytårsfester i Hebei-provinsen i Kina, hvor en femhundrede år gammel tradition består i at smeltet jern hvirvles i vejret i stedet for fyrværkeri. Og endelig Kawauchis fascination af de store fugletræk langs kysten af Brighton, England. Således væves cyklusser af tid, konkrete og subtile mønstre i natur og menneskelige ritualer sammen til et større hele – et sublimt univers.

“Rinko Kawauchi: Halo"
635,- Dkk








 

 

Livets blå
Den filosofisk optagede forfatter Alain de Botton grundlagde i 2008 med kolleger “The School of Life”. School of Life holder foredrag, kurser og udgiver bøger, og er særlig optaget af at udvikle og stimulere følelsesmæssig intelligens ved hjælp af filosofi, psykologi og kultur, da de finder  at størstedelen af vores vedvarende udfordringer bunder i manglende selvforståelse, medfølelse og kommunikation. 

Bogen “Calm” ser på vores evne til at bevare roen. En vigtig livsfærdighed, de finder forsømt, og som til tider resulterer i nogen af vore værste beslutninger og interaktioner. Som mennesker evner vi dog også at repetere og forbedre dette forhold, og således blive bedre til at bevare roen til gavn og glæde for os selv og vore omgivelser.

“Calm, The School of Life”
225,- Dkk
webshop


Bogen “Great Thinkers” er en præsentation af nogen af de væsentligste ideer fra østlige og vestlige kulturer, hentet fra værker af filosoffer, politiske teoretikere, sociologer, kunstnere og forfattere. Ideer og indsigter som kan perspektivere hverdagslivets dilemmaer, frustrationer og glæder. 

“Great Thinkers, The School of Life”
285,- Dkk
webshop

 
Russisk blå
Når man tænker på de danske, yderst regelrette busstoppesteder, er det så desto mere overraskende og forfriskende at se Christopher Herwigs fotografier af sovjetiske ditto. Så glædeligt originale og kreative er denne samling busstoppesteder. Som dumpet ned fra himlen, står de små læskure som manifestationer af uhæmmet opfindsomhed, drysset ud over dette store, vidtstrakte land. Først udkom “Soviet Bus Stops” og nu efterfølgeren “Volume II”. To vidunderlige samlinger med eksempler på sprudlende arkitektur i sin enkleste grundform – et skur – men hvilke!

“Soviet Bus Stops Volume II”
275,- Dkk
webshop

 









 

Ulden blå
Uldtørklæder fra Épice der på smukkeste vis skærmer frost og tø.

Tørklæde af 100% uld
90 x 200 cm
lys eller mørk blå
1185,- Dkk

 

 





 

Eventyrlig blå
Nogen gange må man træde lige ud i uvisheden. Og i denne bog “The Kinfolk Entrepreneur” præsenteres læseren for 40 kreative iværksættere fra hele verden, hvis visionære og lidenskabelige ideer netop har ført dem på en særlig personlig rejse til et professionelt erhverv og liv. I mødet med disse forlagsfolk, arkitekter, designere og andre, får man indblik i de ambitioner og realiteter, skuffelser og nederlag, der har formet denne rejse. Inspirerende er det at møde disse initiativtagere, der gavmildt deler ud af råd, tip og personlige erfaringer.

“The Kinfolk Entrepreneur”
365,- Dkk

 
Nattens blå
Uanset om man ønsker at rette sin opmærksomhed mod skyernes drivende færd, stjernernes galakser eller egne summende tanker, så er disse stofindbundne notesbøger velegnede til noter, observationer og reflektioner – af enhver karakter.

“Night Thoughts”
A5 notesbog med punkt-grid
169,- Dkk 

“Observers Notebook”
“Weather” eller “Astronomy”
med indlagte faktuelle datablade, billeder 
illustrationer og varierende grid
169,- Dkk

Stiftblyant med spidser
2 mm stift
49,- Dkk




 

 
Arktisk blå
“Below Zero, Adventures Out in the Cold” er en smuk og livsbekræftende bog ud i mere utraditionelle vinteraktiviteter. I storslået sne- og isklædt natur boltrer mennesket sig under himlen med alt fra hundeslædekørsel til isfiskeri, snesko og vandfaldsklatring. Der synes ikke at findes grænser for menneskelig opfindsomhed og eventyrlyst, hvad enten det drejer sig om at opdage nye galakser på en frostklar nattehimmel, at kunne gå på det tilfrosne vand eller at blive født på ny i de iskolde våger.


"Below Zero,
Adventures Out in the Cold"
435,- Dkk




Ønsker alle gode
og eventyrlige stunder
i det nye år





 









 

Skulle du have forespørgsler på bøger, papirvarer, særtryk eller andet er du velkommen til at kontakte os på +45 2613 9833, info@cinnobershop.dk eller besøge os på www.cinnobershop.dk






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Cinnober · Landemærket 9 KLD, TH · Copenhagen 1119 · Denmark