Copy
Boglancering af ESKE REX works

Du inviteres hermed til boglancering af “Eske Rex works”, fredag den 9. november kl. 16-18 i Cinnober. 

“Eske Rex`s skulpturer og installationer tager ofte udgangspunkt i et eller to primære materialer, som bearbejdes til grænsen for dets iboende evne; stof udspændes og træ flækkes til bristepunktet og deres primære karaktertræk kommer således til syne i en demonstration af det fortættede rene materie. Enkle og stilistiske er de renset og bearbejdet for unødvendige dele og det giver plads til, at man kan koncentrere sig om at opleve de materialer værkerne er skabt af. Af samme årsag afgiver værkerne hvad man kan referere til som en funden poetisk stilhed i deres nærvær. De er båret af en konceptuel idé, materialerne og et håndværksmæssige lag, og er decideret diskursive i deres analoge og apolitiske udsagn.”  – Kunsthistoriker Nina Vöhlk 2015

Bogen kan på denne dag erhverves signeret af kunstneren til en særlig pris à 200 kr. Herefter koster bogen 240 kr. Desuden kan man opleve enkelte, udvalgte værker i træ af Eske Rex, der vil være udstillet i Cinnober t.o.m. lørdag den 24. november.


ESKE REX works
Boglanceringen finder sted i Cinnober,
fredag den 9. november,
kl. 16.00 - 18.00

Vi glæder os til at se jer!

 

 

 

 Fotos: Notation Design


 

Skulle du have forespørgsler på bøger, papirvarer, illustrationer eller andet er du velkommen til at kontakte os på +45 2613 9833 eller info@cinnobershop.dk