Copy
Har du problemer med at se denne mail? Se mailen i din browser
Tinby NEWS | Nyhedsbrev | 10. december 2015
Hvorfor polyuretan?

Polyuretan, der i daglig tale forkortes PUR, er en hærdeplast, der har en lang række særlige egenskaber, som gør materialet anvendeligt, hvor andre materialer kommer til kort. Vi kan bl.a. fremhæve følgende egenskaber ved PUR: 
  • høj slid- og brudstyrke
  • modstandsdygtighed
  • støj- og vibrations-dæmpende
  • supereffektiv til isolering
  • gode kemiske, termiske og elektriske egenskaber
  • holdbarhed
  • kan produceres med meget lav vægt
  • kan erstatte mange andre typer materiale
Derfor er fx næsten alt interiør i en bil lavet af PUR. PUR har nemlig de bedste egenskaber og giver høj kvalitet til fornuftige priser.
Puslepuden Matty
i PUR - kan man det?


Leander, en international virksomhed, der designer møbler til og for børn, kontaktede Tinby A/S med ønsket om at skabe en puslepude i høj kvalitet - i et materiale, der ikke hidtil var set på markedet.

Tinby A/S blev inddraget fra den tidlige udviklingsfase, hvorved kvalitetskrav og funktionalitet blev tænkt ind fra første færd med afsæt i polyuretanens muligheder og begrænsninger.

 
> Læs mere om Puslepuden Matty
> Læs mere om egenskaberne ved fleksibelt PUR

Book et besøg 


Vi glæder os til igen at deltage på WindEnergy Hamburg i Tyskland næste år. Har du fået sat kryds i kalenderen d. 27.-30. september 2016?

På messen finder du Tinby A/S og SP Group i DWEA's danske pavillion. 

 
> Læs mere om WindEnergy Hamburg 2016
Interesseret i greentech?

Hos Tinby A/S samarbejder vi med greentech-industrien, herunder bl.a. vindmølle-producenter, for hvem vi bl.a. producerer dele til turbiner og vindmøllevinger.

Ønsker du mere viden om vores kompetencer inden for greentech, er du meget velkommen til at kontakte vores salgs- og projektchef Michael V. Therkelsen.

Stor messe om isolering i Køln

Fra den 11.-12. maj 2016 deltager vi på messen Insulation Expo Europe, der afholdes i Køln. Messen præsenterer mere end 200 udstillere fra 15 lande.

Du finder Tinby A/S i hal 8, stand 493. 


Mere info om vores deltagelse følger, når vi nærmer os.

(Foto: www.insulation-expo.com).
 

> Læs mere om Insulation Expo Europe 2016
> Se listen over udstillere på Insulation Expo Europe 2016

Sænk udgifterne til varme med PUR


Tinby A/S' TOPO-isolerings-kapper er fremstillet af polyuretan med en lambda-værdi på mindre end 0,027 W/mK. Det er derfor store energi-mængder, der spares ved at isolere ventiler og armaturer med kapperne. 

 

Kapperne reducerer varmespild og forbedrer varmeøkonomien væsentligt - og er superlette at montere. Derudover opnår man en behageligere arbejds-temperatur i de rum, hvor de anvendes.

 

Kapperne kan købes direkte hos os og hos vores grossister, og vi laver desuden mange forskellige special-tilpassede kapper til vores store OEM-kunder.
 

> Læs mere om TOPO-isoleringskapper
NB! Vi har netop udvidet vores program med en helt ny serie af kapper til District Heating. Programmet består af otte typer, der fås fra DN15 op til DN100. Kontakt os for yderligere info.
Hvornår har du sidst talt med vores web?

Vi opdaterer hele tiden vores website med nyheder, nye cases m.v.

Har du været forbi for nyligt for at se, om der var nyt, der kunne inspirere dig?

Har du fx set vores sektion med Cases om spændende udviklingprojekter, vi har været med til at løse...?

 
> Besøg vores website
FORKÆL DIT NETVÆRK

Del nyhedsbrevet på Linkedin eller facebook, eller send det på mail til en, du tror, det vil interessere.
Share
Forward
Share

Rigtig glædelig jul!

Stort og varmt velkommen til en hyggelig og informativ juleudgave af vores nyhedsbrev, der bl.a. rummer nyt om: 

  • Puslepuden Matty, der er fremstillet i PUR
  • Deltagelse i WindEnergy Hamburg 2016 og isoleringsmessen IEX 2016 i Køln
  • Styrkelse af Tinbys lederstab
  • Tinbys unikke prototypeform-koncept samt
  • Nyt om ISO-certificeringer i Tinby

Tak for et godt år i Tinby!
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til vores kunder og samarbejdspartnere for det forgangne år! Det har i Tinby-regi budt på masser af udfordringer og spændende opgaver, således at vi nu er på vej mod afslutningen af et godt år og har planlagt det nye. Vi har udviklet os på råvarer, teknologi, kvalitet og effektivitet, og i kombination med vores fortsatte globale ekspansion giver det vores eksisterende og fremtidige kunder store muligheder. Vi glæder os til at matche jeres fremtidige konkurrencekraft med disse mange nye udviklingstiltag. Vi er klar til at lade os udfordre og står parat til de mange spændende opgaver, der vil komme i det nye år.
 
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul
samt et godt og lykkebringende nytår!

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen
Torben Nielsen, adm.dir.
Tinby A/S

Tinby styrker lederstaben

Vi vil gerne byde velkommen til Jan Nørgaard, som vi har ansat i en nyoprettet stilling som driftsleder hos Tinby A/S. Jan er et kendt ansigt i SP Group og kan således bidrage med et bredt erfaringsgrundlag inden for koncernen.

For 20 år siden startede Jan i lære hos Tinby A/S’ søsterselskab Gibo Plast A/S, der beskæftiger sig med vaccumformning. Her fik Jan en uddannelse som plastmager, og igennem årene har han som en naturlig følge heraf løst mangeartede opgaver inden for produktion af plastforarbejdede emner. Jan har over årene suppleret sine kompetencer med lederuddannelser og har senest fungeret som fabrikschef hos Gibo Plast A/S i Polen.

Med ansættelsen af Jan Nørgaard har Tinby A/S styrket produktionsenheden i Danmark, hvor Jan vil få en væsentlig rolle i ledelsen af den daglige produktion. Målet er at sikre Tinbys kunder de bedste resultater, således at Tinby til stadighed lever op til sit værdigrundlag som ledende leverandør af højkvalitetsemner i polyuretan.

Har du hørt om vores unikke prototypeform-koncept?

Tinby’s prototypeform-koncept er unikt og fleksibelt. Det betyder slet og ret, at vi selv fremstiller prototypeforme, således at vores kunder kan få støbt og modtage prøver på deres produkt, før de investerer i dyre forme. Der kan støbes mellem 5 og 20 emner i en prototypeform - herefter må den kasseres, og kunden må få fremstillet aluminiumsforme til fremtidig produktion. 

Fra idé til produkt - hurtigt og billigst
Når vi udvikler formværktøjer for en kunde, har vi en tæt og direkte kontakt med kunden gennem hele forløbet. På den måde sikrer vi en direkte kommunikation og derved en minimering af fejl. Dermed bliver vejen fra idé til færdigt produkt sikker, kortere og billigere med fremstilling af prototypeværktøjer. 

Specialister fremstiller formene
Vi beskæftiger naturligvis uddannede specialister med stor ekspertise, der både kan klargøre kundens egne forme og designe samt fremstille prototypeforme. Er der tale om mere avancerede forme, får vi dem produceret hos eksterne værktøjsproducenter.

Tinby har netop indkøbt avancerede 3D-scannere, således at kundens prototypemodel kan overføres til 3D-CAD og -CAM. På den måde kan vi altid skabe det værktøj, der skal til.

Hos Tinby A/S står vi altid klar med rådgivning i forbindelse med opstart af nye prototypeforme. Kontakt os for yderligere information.
Har du en god idé?

Hos Tinby A/S er vi altid interesserede i at bidrage til nye produktløsninger - og gerne allerede på idéstadiet.
Vi bestræber os nemlig på at optimere og bibeholde et langvarigt samarbejde med vores kunder for at sikre højkvalitetsløsninger, der er tilpasset den enkelte kunde. Vi tager derfor gerne ansvar for store dele af værdikæden - fra idé, konstruktion og udvikling til produktion, forædling og distribution. 

Vi har så omfattende materiale-, udviklings- og produktionsviden, at der kan være store fordele i, at du som potentiel samarbejdspartner allerede inddrager os i idéfasen, da vores folk i så fald kan byde ind med nyttig og ofte afgørende viden, der kan spare tid og penge.

Har du en idé, du gerne vil afprøve sammen med os? Så kontakt salgs- og projektchef Michael V. Therkelsen.
Nye ISO-certificeringer
- hvad handler det egentlig om...?


Hos Tinby A/S er vi netop blevet certificeret i henhold til ISO-standarderne 14001 og OHSAS 18001. Vi giver her et lille indblik i, hvad de to standarder egentlig handler om. 

ISO 14001: At være certificeret efter ISO 14001 handler i bund og grund om at udvise ansvarlighed over for miljøet og medvirke til et bæredygtigt samfund. Standarden har til formål at hjælpe os til at få styr på alle virksomhedens miljøpåvirkninger og at arbejde aktivt for at forbedre miljøet ved at indføre miljøforbedringer i produktion og processer. Et af standardens krav er, at vi kortlægger alle vores miljøpåvirkninger og vurderer hvilke muligheder, der er for forbedringer. Det er også et krav i standarden, at virksomheden overholder alle love og forskrifter vedrørende miljøet, og at man løbende arbejder for at forbedre virksomhedens performance på miljøområdet. Dvs. vi skal i videst mulige omfang anvende miljøvenlige produkter i produktionsprocessen, producere mindst muligt affald, genanvende hvor vi kan - og sørge for, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor der tages størst muligt hensyn til miljømæssige påvirkninger. 

OHSAS 18001 handler i praksis om, hvordan vi passer på os selv og hinanden. Også her skal vi kunne dokumentere, hvad vi rent faktisk gør. Vi lægger ud med at fokusere på at undgå arbejdsulykker og sørge for at registrere, når der har været nærved-ulykker, så vi kan igangsætte tiltag for at minimere risikoen for, at ulykker sker. Man kan sige, at det er vores sikkerhedsarbejde, som bliver sat endnu mere i system, end det har været hidtil. Vi skal have en fælles holdning til, at det ikke er ok at udsætte sig selv og andre for farer, og ser man en kollega, som er i færd med at foretage sig noget potentielt farligt, er man forpligtet til at gribe ind. Der skal derefter arbejdes med at finde en løsning, som er mindre risikabel. 

De væsentlige krav i begge standarder er, at vi udover at dokumentere, hvad vi gør, også forpligtiger os til at vise, at vi hele tiden forbedrer os. 

Rigtig glædelig jul!
Hvem er Tinby?

Tinby A/S har i mere end 40 år leveret komplette polyuretanløsninger til kunder i hele verden. Polyuretan (fork. PUR) er et plastmateriale, der er kendt for sin høje brud- og slidstyrke, supereffektiv til isolering, gode kemiske, termiske og elektriske egenskaber, og det kan tillige produceres med meget lav vægt. Med sine 250 medarbejdere i Danmark, USA, Kina og Polen betjener Tinby A/S primært fire segmenter: 1) Kabinetter, 2) flex, 3) greentech og 4) design. Tinby A/S tilstræber at optimere og bibeholde et langvarigt samarbejde med sine kunder for at sikre højkvalitetsløsninger tilpasset den enkelte kunde, og virksomheden tager gerne ansvar for store dele af værdikæden - fra idé, konstruktion og udvikling til produktion, forædling og distribution. Tinby er lig med høj kvalitet og leveringssikkerhed til konkurrencedygtige priser - fra Danmark, Polen, Kina og USA. 
Følg os på LinkedIn, og besøg vores website
LinkedIn
LinkedIn
Website
Website
Copyright © 2015 Tinby A/S, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp