Copy
Kan du ikke se dette nyhedsbrev? Se det i din browser 
December 2019

Nytårshilsen fra bestyrelsen


Vi er nu igen ved et årsskifte og kan se frem til 2020, som vi er stærkt i gang med planlægningen af.

Inden vi ser frem, er det ved et års udgang passende at reflektere på året der er gået. Året har været et år præget af udvikling, der til fulde har indfriet og opfyldt de planer vi havde for året.

2019 blev året hvor vores anlæg og bane kom i meget flot standard, 2019 blev året hvor Vognporten igen kom i god drift og 2019 blev et år hvor en masse medlemmer og klubberne i klubbenmed frivillig kraft har ydet en stor indsats for at få driften til at køre velsmurt og hertil søsat nye tiltag. 

2019 blev også året hvor vi flot fik fejret vores 50-års jubilæum med en lang række arrangementer afsluttende med reception, jubilæumsfest og jubilæumsturnering. Jubilæet gav en masse positiv omtale af klubben og vi var også så heldige at vi blev betænkt med en række gaver.

Tak til alle for en fantastisk indsats i 2019 og tak til de interessegrupper, der har arbejdet med på at realisere en god sæson og tak for gaverne til jubilæet.

Nu ser vi frem til år 2020, som vi tror igen bliver et godt år for Golfklubben Storstrømmen, vi vil arbejde videre ad den vej vi er på. 2020 bliver et år hvor hovedtemaerne vil være rekruttering og PR. Vi har indgået aftale med DGU om at hjælpe med på temaet rekruttering, derfor vil en af DGU’s konsulenter, Sarah-Cathrine Wandsø, jævnligt have sin gang i klubben og i øvrigt lægge en del af sin arbejdstid (i alt ca. 60 timer) hos os. Vi skal i den anledning have nedsat et rekrutteringsudvalg på 9-10 personer – er der nogle der allerede nu kan melde at det kunne være spændende at indgå her, hører vi meget gerne. Ellers vil vi prøve at prikke nogle på skulderen for at høre om interesse for det arbejde. På PR-siden ønsker vi at forstærke nuværende udvalg og team – også her – hvis det arbejde har interesse, så lad os endelig høre.

Torsdag den 23. januar 2020 vil vi, som i de senere år, afholdenytårskur – det vil der komme nærmere om. På nytårskuren vil fortælle mere om vores planer for 2020, her vil også DGU forestå indlæg om udvikling i golfsporten i Danmark og ikke mindst om vores fælles planer om rekruttering og om hvordan de skal udmøntes.

Vi ønsker alle rigtig glædelig jul og godt nytår med tak for indsatsen i det gamle år og med ambition om endnu mere udvikling i det nye år.

Henrik Roed Hansen

Formand

Kære Alle
 
Tænk engang - jeg synes lige, vi har afsluttet sæsonen og nu banker december allerede på døren! 
 
Skulle der være nogen, der mangler en idé til en advents gave eller en lille julegave måske, så kan jeg afsløre, at Vognporten nu kan tilbyde oprettelse af gavekort !!! 
Jeg står klar og kan oprette gavekort i alle størrelse - pakket fint ind, lige til at forære væk :)
 
Vedrørende åbningstider i Vognporten i december måned, så vil jeg være her de dage, hvor der er arrangementer - tirsdag, lørdag og søndag er faste lukkedage - og ellers er jeg her "efter behov, vind vejr og golfspillere på banen".....
Januar 2020 vil der som udgangspunkt være meget stille, da aktivitetsniveauet er minimalt.
 
For de medlemmer der bruger facebook, kan jeg glædeligt meddele, at jeg - lidt nærmere sæsonstart, vil oprette en lukket facebook gruppe, kun for medlemmer af Golfklubben Storstrømmen :)
Mit håb for denne gruppe er, at jeg kan gøre vognporten til en aktiv medspiller i forhold til det sociale liv i vores helt fantastiske klub :) 
Min forestilling er, at jeg her kan minde om feks. "begrænset udvalg pga. turnering", ekstra gode tilbud, grillaften på terrassen, mad "to go", et billede af en nybagt kage måske....Alt dét, som jeg nogen gange synes er svært, at nå ud til alle medlemmer med :)
Håber I vil tage godt imod gruppen :)
 
Og ellers er der bare tilbage, at ønske Jer alle sammen, samt jeres familier en rigtig glædelig jul -
Gløggen snurrer og æbleskiverene er klar, så kig endelig forbi :)
 
Julehilsner fra Christine

Golfklubben Storstrømmen får sin egen Tour-spiller


Vi vil til hvert nyhedsbrev komme med et portræt af et af vores medlemmer. Til dette første portræt er det Mathias Ballard, da han står overfor at forfølge sin mange-årrige drøm, og “turner pro” første januar 2020.

Mathias er et kendt ansigt i Golfklubben, hvor han flittigt har svinget køllerne - stort set siden han lærte at gå. Ikke mange medlemmer har undgået at bemærke Mathias’ utallige timer på Driving Range og putting green. Resultatet af det store slid bærer nu frugt, hvilket senest viste sig, da Mathias i oktober vandt First Stage på ECCO-Tourens kvalifikation til 2020 og efterfølgende på Final Stage kvalificerede sig til en kategori 7, hvilket betyder, at Mathias i 2020, stort set har adgang til alle turneringer på ECCO-Touren / Nordic League og hermed adgang til de fleste professionelle turneringer i Skandinavien. Håbet er med tiden og større erfaring, at finde vej til Challenge Touren og senere Europa Touren.

At spille på ECCO-Touren er en bekostelig affære, og Mathias er i fuld gang med at prøve at finde sponsorer, så han kan have fuld fokus på at præstere på banen.

Hvornår startede du med at spille golf, og hvad fik dig igang?
Jeg spillede golf før første gang, da jeg var et par år gammel - min mor, Marianne, var og er selv ihærdig golfspiller, og hun introducerede mig til golf som helt spæd. 

Hvornår du fandt ud af du ville mere end bare golf på hobby plan?
Jeg fandt hurtigt en stor interesse for spillet, og brugte mange af de lyse timer i Golfklubben Storstrømmen. Lige siden 8-9 års alderen, drømte jeg om at blive professionel og leve af, at rejse rundt i verden og spille golf.

Hvilke overvejelser har du haft, som gør at du springer ud i Pro livet?
I årenes løb har jeg jagtet netop denne drøm. Jeg har deltaget i de største turneringer på nationalt niveau, og spillet turneringer på Ecco-Touren. Jeg har gjort mig en masse erfaringer igennem årene, der har udviklet mig som golfspiller. Jeg har bevist over for mig selv, at jeg har niveauet til at spille på et professionelt plan, og starter min professionelle karriere i 2020 - her har jeg spillerettigheder på Ecco-Touren, og sigter mod at spille turneringer rundt omkring i Skandinavien, hvis økonomien tillader det.

Du kan følge/støtte Mathias på
https://facebook.com/MathiasBallardGolf/

Vi har efter en rigtig fin sæson (37.) i Seniorklubben i Golfklubben Storstrømmen afholdt generalforsamling, hvor der var genvalg for en ny 2 års periode af formand Gert Jørgensen og bestyrelsesmedlem Anne Jensen.

Øvrige på valg – 2 suppleanter Britta Falsted og Ilse Jørgensen samt revisor Claus Hansen og resiorsuppleant Dan Knudsen blev alle genvalgt.

 

Sæsonens sidste arrangement er en julematch torsdag den 5. december, hvor der spilles en 13 hullers holdmatch (Norsk Stableford). Efter spillet serveres flæskesteg og ris a la mande i Vognporten.

 

Vi fortsætter vintergolf hver torsdag kl. 10:00 med mødetid senest kl. 09:45. Der spillers 13 huller. Påtænker man at blive medlem af Seniorklubben i Golfklubben Storstrømmen fra 1. april 2020, kan man gratis deltage i vintergolf på lige fod med nuværende medlemmer.

 

Mange hilsener

Gert 

TripAdvisor


Hjælp vores klub til flere greenfee gæster.
Lave en anmeldelse af vores dejlige klub & bane på TripAdvisor.com.

2019
Golfklubben Storstrømmen
 Kringelborg Alle 9, 4800 Nykøbing Falster
Telefon 5482 8080, Mail golf@storstroemmen.dk


Til alle os, der elsker golf







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Golfklubben Storstrømmen · Kringelborg Allé 9 · Nykoebing 4800 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp