Copy

Store navne gæster CAMPs nye udstilling

VI RÅBER OG RÅBER MEN INGEN LYTTER:
KUNST FRA KONFLIKTZONER
3. marts – 17. juni 2017
Fernisering fredag 3. marts kl. 18-24

Den 3. marts inviterer CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst pressen og offentligheden til åbning af centrets nye udstilling Vi råber og råber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner. Udstillingen og dens ledsagende debatarrangement og katalog samler en imponerende række internationale kunstnere og tænkere – Alfredo Jaar, Judith Butler, Achille Mbembe, Khaled Barakeh, Nermine Hammam, Amel Ibrahimović, Sandra Johnston, Gohar Dashti, Mathias DanboltNicholas Mirzoeff – til at undersøge den hyppigste årsag til fordrivelse: krig.
Vi råber og råber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner tager udgangspunkt i en række samtidige konflikter, som er blevet ignoreret af det internationale samfund. Den rummer installationer, fotografi, malerier, readymades, collager og performances, der undersøger krigen, som den opleves af dem, der er fanget i eller flygter fra konfliktzoner.

Udstilingens ledsagende debatarrangement Krigsbilleder: Hvordan viser man, at sorte liv tæller?, der finder sted 5. marts, omhandler årsagerne til ligegyldigheden over for visse af verdens konflikter og ofre, samt hvilken rolle visuel repræsentation spiller heri.

 
Khaled Barakeh, The Untitled Images (2014)                                 Nermine Hammam, Upekkha (2011)
C-digital print, 21 x 30 cm. Privateje, Tyskland.                                 
Hahnemule Fine Art Pearl 285 gram, 90 x 50 cm
The Chartwell Collection, New Zealand                                              Tilhører kunstneren
Med 42 aktive konflikter registreret i 2014 er verden af i dag blevet beskrevet som en tilstand af global krig. Alene inden for de seneste fem år er flere end 15 konflikter opstået eller udbrudt på ny på verdensplan. De dræber millioner af mennesker og forårsager omfattende intern og ekstern fordrivelse. Nyheder og medier flyder over med billeder af og beretninger om massakrer, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i krigszoner uden for den vestlige verden. Alligevel er vestlige politikere og borgere blevet stadig mindre lydhøre over for de berørtes råb om hjælp og opfordringer til indgriben. I Trampolinhuset, som er dét medborgerhus for flygtninge, hvor CAMP befinder sig, spørger brugerne ofte, hvorfor Vesten endnu ikke har interveneret i Syrien for at sætte en stopper for krigsforbrydelserne, hvorfor adskillige konflikter på det afrikanske kontinent usynliggøres, og hvorfor vi dækker og sørger mindre over de liv, der går tabt i Afghanistan eller Irak end i den vestlige verden?

Udstillingen

Vi råber og råber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner indeholder værker, der tilbyder alternative visuelle skildringer af konflikten i Syrien (2011-), 25. januar-revolutionen i Egypten (2011), krigen i Bosnien (1992-95), folkemordet i Rwanda (1994), krigen mellem Iran og Irak (1980-88) og urolighederne i Nordirland (1968-98).

Projekterne fører beskuerne gennem en række problematikker, der relaterer sig til vores oplevelse, opfattelse og repræsentation af krig og dens grusomheder og traumer. De reflekterer kritisk over de dilemmaer, der er forbundet med repræsentationer af krigsførelse og -ofre i en tid, hvor vi konsumerer vold og lidelse gennem de sociale medier, over kunstens tendens til at æstetisere krigens brutalitet, over beskuernes meddelagtighed og ansvar, når vi konsumerer billeder af lidelse uden at handle, og over de ‘differentieringsmekanismer’, som gør nogle menneskeliv værdige til beskyttelse og frelse og ikke andre i krigs- såvel som i fredstider. Se ferniseringsprogrammet her...

Udstillingsdeltagere: Khaled Barakeh (Syrien / Tyskland), Gohar Dashti (Iran), Nermine Hammam (Egypten / UK), Amel Ibrahimović (Bosnien-Hercegovina / Danmark), Alfredo Jaar (Chile /USA), Sandra Johnston (Nordirland).
 
Øverst: Gohar Dashti, Today's Life and War (2008)                    Nederst: Amel Ibrahimovic, Mine flygtningesko og mit
Fotografi, 105 x 70 cm                                                                     flygtningetøj (1998)

Tilhører kunstneren                                                                          Sko og jakke anbragt i et hjørne, variable dimensioner
                                                                                                         Tilhører kunstneren    
Alfredo Jaar, stills fra The Eyes of Gutete Emerita (1996)
Ny version: flashvideo og monitor, farve, 1:36 min.
Tilhører kunstneren

Debatarrangement

Debatarrangementet Krigsbilleder: Hvordan viser man, at sorte liv tæller? løber af stabelen i Trampolinhuset to dage efter åbningen af udstillingen den 5. marts 2017 og inviterer publikum til en hel dag med foredrag, performances, diskussion og workshops med tænkere og de deltagende kunstnere i Vi råber og råber, men ingen lytter.

Formålet med arrangementet er at diskutere, hvorfor nogle liv i krigs- (og freds!-)tider beskyttes men ikke andre, og hvorfor nogle konflikter forties, mens andre ikke gør. Hvilken rolle spiller mediernes fremstillinger af væbnet konflikt for denne ‘differentieringsmekanisme’, og hvordan kan kunst tilbyde alternative visuelle skildringer af konflikt, krig og grumsomheder, der får sorte liv til at tælle? Se program her...

Deltagere: Achille Mbembe (Cameroon / Sydafrika), Khaled Barakeh (Syrien / Tyskland), Gohar Dashti (Iran), Nermine Hammam (Egypten / UK), Amel Ibrahimović (Bosnien-Hercegovina / Danmark), Sandra Johnston (Nordirland). Moderator: Mathias Danbolt (Norge / Danmark).
Øverst: Khaled Barakeh, Regarding the Pain of Others (2013)        Nederst: Sandra Johnston, WHICHEVER SILENCE
Træ, variable dimensioner                                                                      YOU CHOOSE TO FILL (2016)
Tilhører kunstneren                                                                                 Soloperformance, 4 timer, kommissioneret af
                                                                                                                Steakhouse Live, ARTSADMIN, London. Photo: Manuel
                                                                                                                Vason. Tilhører kunstneren    

Formidling & Praktisk info

Vi råber og råber, men ingen lytter løber fra 3. marts – 17. juni 2017 og ledsages af et gratis online udstillingskatalog (kan downloades i dansk og engelsk version fra hjemmesiden fra 27. feb.). Kataloget indeholder detaljeret information om kunstnerne og værkerne i udstillingen samt et kommissioneret essay om ‘sorgbarhed’ af den amerikanske filosof og kønsforsker Judith Butler og et kommissioneret essay om krigsbilleders politik af den amerikanske visuel kultur-teoretiker Nicholas Mirzoeff.

CAMP tilbyder endvidere gratis omvisninger i udstillingen hver lørdag fra kl. 15–16 ved omviser-duos bestående af en CAMP-uddanelsespraktikant og en Trampolinhus-frivillig med flygtningebaggrund (sidste lørdag i måneden lukket).

Udstillingen, debatarrangementet, formidlingsprogrammet og publikationen er kurateret af CAMPs daglige ledere Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen. Udstillingen er støttet af: Foreningen Roskilde Festival / Statens Kunstfond / Susi og Peter Robinsohns Fond / Private donors.

Pressekontakt: Daglig leder Tone Olaf Nielsen, info@campcph.org, (+45) 20 93 50 86 (mobil), (+45) 72 14 07 66 (hovednr.) / Adresse: CAMP, Thoravej 7, DK-2400 København NV, www.campcph.org / Åbningstider: Tirsdag, onsdag & fredag 13–18, lørdag 14–17 (gratis omvisninger lørdage kl. 15–16) (lukket sidste fredag og lørdag i måneden).

Om CAMP

CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst er et nonprofit udstillingssted for kunst, der diskuterer spørgsmål om fordrivelse, migration, indvandring og asyl. Centret ligger i Trampolinhuset, et uafhængigt medborgerhus i Københavns Nordvest-kvarter, hvor flygtninge og asylansøgere i Danmark kan finde støtte, fællesskab og formål. CAMP producerer udstillinger om fordrivelse og migration med både store internationale navne og mindre etablerede kunstnere, fortrinsvis med flygtninge- eller migranterfaring.

CAMP tager udgangspunkt i det faktum, at flere mennesker end nogensinde før fordrives fra deres hjem på grund af klimaforandringer, krig, konflikt, forfølgelse og fattigdom. Centret arbejder for at skabe øget indsigt i fordrevne og migrerede menneskers livssituationer og diskutere dem i forhold til de overordnede faktorer, der forårsager fordrivelse og migration. Målsætningen er gennem kunst at fremme forståelsen mellem fordrevne mennesker og de lokalsamfund, der modtager dem, og stimulere nye visioner for en mere solidarisk og retfærdig migrations-, flygninge- og asylpolitik.

CAMPs mission er at være en platform for kunstnere, der sætter billeder, ord og krop på fordrevne og migrerende menneskers erfaringer og kaster lys over de kampe, som flygtninge, asylansøgere, udokumenterede migranter, handlede og slaveholdte mennesker dagligt udkæmper. Vi ønsker, at CAMP skal være et rum, hvor publikummer både med og uden flygtninge- eller migrantbaggrund kan identificere sig med fordrevne menneskers livsvilkår og finde inspiration til en alternativ flygtninge-, asyl- og migrationspolitisk dagsorden.

CAMPs navn refererer til nationalstatens mest yderligtgående svar på menneskelig migration: flygtningelejren, asylcentret og detentionscentret. de spørgsmål, som menneskers bevægelser over grænser mellem regioner, kulturer og samfundsklasser rejser i en globaliseret verden. CAMP er det første center af sin art i Skandinavien og drives som en selvejende institution af de danske kuratorer Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen, som også grundlagde centret i 2015.