Copy
Stenhus Gymnasium - Nyhedsbrev d. 18/11/16
Se denne email i din browser

Ny lønkonsulent i Lønsamarbejdet

Vi har pr. 1. november 2017 ansat Susan Falck Pedersen som lønkonsulent i Lønsamarbejdet.

Susan har tidligere været ansat i et andet administrativt fællesskab med speciale i gymnasiesektoren og har derfor masser af erfaring med løn- og personaleadministration.

Lønbehandlingen for Midtsjællands Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium og Vordingborg Gymnasium bliver nu varetaget af Susans kyndige hænder - vi håber, I bliver lige så glade for hende, som vi er.
Opdatering af IMS

IMS systemet vil blive opdateret i dagene mandag d. 12/12 og tirsdag d. 13/12, systemet er nede disse dage og må ikke benyttes.

Præcisering af reglerne om nedsat arbejdstid i henhold til § 21 (udfasning af aldersreduktion)
I seneste nyhedsbrev beskrev vi reglerne om aldersreduktion.
 
Lønsamarbejdet har kontaktet Danske Gymnasier med henblik på at få præciseret reglerne om nedsat arbejdstid efter § 21 i GL-overenskomsten.
 
Danske Gymnasier oplyser, at hvis lærere ønsker at gå længere ned i tid end de 175 timer er vedkommende ikke omfattet af § 21, der vil i stedet for være tale om en egentlig nedsættelse af arbejdstiden med tilsvarende reduktion i løn og pension.
 
Læreren kan dog vælge at gå på deltid, og derefter yderligere få reduceret arbejdstiden forholdsmæssigt i henhold til § 21. Et eksempel kan være at en lærer går på deltid svarende til 75 % af en fuldtidsstilling, og herefter vælger at få reduceret sin arbejdstid yderligere efter § 21, det vil sige med 131,25 timer (75 % af 175 timer). Arbejdsgiverens pensionsindbetaling vil i eksemplet udgøre 75 % af en fuldtidsstilling.
 
Det er vigtigt, at Lønsamarbejdet for at sikre korrekt pensionsindbetaling får besked om hvilke medarbejdere, der er omfattet af reglerne efter § 21. I de tilfælde hvor medarbejderen har valgt at gå på deltid, er det endvidere vigtigt, at Lønsamarbejdet får oplyst den nedsatte arbejdstid forud for arbejdstidsnedsættelsen. Den højere pensionsindbetaling sker ikke automatisk.

Vi har derfor lavet nye blanketter til brug ved nedsat arbejdstid efter § 21, som kan findes på hjemmesiden.
Afleveringsfrister
Så er vi klar med datoer for aflevering af bilag til de ordinære lønkørsler i 2017. 

Afleveringsfristen til lønkørslen i december måned er mandag den 12. december 2016, så sørg endelig for at få indsendt alt, hvad der skal nå med i dette år. Så kan vi undgå alt for mange manuelle årsopgørelser.

OBS!
Hvis I har udbetalt løn til gæstelærere, foredragsholdere el.lign. via økonomisystemet og det er opgivet som B-indkomst skal I selv løbende lave indberetningerne til Skat.
 
Frister for modtagelse af materiale til lønkørslerne i 2017
 
Måned Frist for modtagelse Udbetalingsdato
Januar 12 31
Februar 6 (vinterferie) 28
Marts 14 31
April 5 28
Maj 9 31
Juni 13 30
Juli 28. juni kl. 12.00 (sommerferie) 31
August 14 31
September 12 29
Oktober 9 (efterårsferie) 31
November 13 30
December 8 29
 
OBS!
Er materialet ikke lønadministrationen i hænde senest på ovennævnte dato, kommer det ikke med til lønnen i pågældende måned.
Fra Lønsamarbejdets kalender
  • Afleveringsfrist for bilag til næste lønkørsel er d. 12. december 2016
  • Lønsamarbejdet er lukket fredag d. 16. december fra kl. 12:00
  • Lønsamarbejdet holder juleferie fra  22. december til og med søndag d. 1. januar 2017
Lønsamarbejdets hjemmeside
Vil du ændre hvordan hc@stenhus-gym.dk får disse emails?
Du kan opdatere dine præferancer eller afmelde dig fra nyhedsbrevet






This email was sent to hc@stenhus-gym.dk
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Stenhus Gymnasium · Stenhusvej 20 · Holbæk 4300 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp