Copy
Så er vi i gang med oktober måned og Straight Shooter præsenterer her blues nyheder og udvalgte koncerter. Vi har denne gang fokus på to must-see koncerter i slutningen af måneden.
The Cornbread Project - Debut koncert på Mojo
Groovy, vellydende og danse-venlig neo-blues.

Mojo - fredag d. 25/10 kl. 22 
The Cornbread Project er et seks mands band der frontes af de tre sangere Sahra da Silva, Richard Farrell og Peter Nande. På guitar den fantastiske Rune Højmark, samt den erfarene og top svingende rytmesektion bestående af bassisten Laust Krudtmejer og trommeslageren Marco Diallo.
Repertoiret spænder bredt fra Cornbreads top producerede original numre, blandet med klassikere som f.eks. Hookers "Hobo Blues”, Muddy’s “Mannish Blues” og Rollin’ and Tumblin’ der har fået en friskt og frækt twist. Du kan således, og uden tvivl, forvente en blues koncert ud over det sædvanlige! 


Sahra da Silva - vokal, perc.
Richard Farrell - vokal, guitar
Peter Nande - vokal, mundharpe, SPD, perc. 
Nicklas Kure - guitar
Laust Krudtmejer - bas
Marco Diallo - trommer, SPD


Bandet havde deres debut på Blues Alive festivalen i September og Bluesnews omtalte koncerten som den bedste og mest interessante.

Lyt her til det fulde Cornbread album Catawampus eller besøg bandets hjemmeside.
Album:  https://song.link/album/i/1460175344
Hjemmeside: www.thecornbreadproject.com
The Cornbread Project - Rollin' and Tumblin'


Vær opmærksom på at næste Blues Train Festival afholdes d. 11. oktober på Sidesporet i Holbæk.
Lineup: Troels Jensen, Miriam Mandipira, Big Creek Slim, Mik Schack, Peter Nande, Jesper Theis m.fl.

To fantastiske bluesvokalister mødes til et brag af en koncert på  Bartof Station lørdag d. 26/10 kl. 21 
Samantha Antoinette / Big Creek Slim med band

Billetlink

Den engelske sangerinde Samantha Antoinette Smith har gennem en lang karriere gjort sig bemærket med sin kraftfulde, smukke og markante stemme samt sin evne til at levere et medrivende show, hvor Samantha som en mester formår at komme ud over scenekanten til publikum. Hendes talent understreges af den perlerække af verdensstjerner som hun har sunget backing for bl.a. Depeche Mode, Jamiroquai, Luther Vandross, Maria Carey, George Michael, Simply Red, Tina Turner, Paul McCartney, Andrew Lloyd Webber m.fl.

Big Creek Slim kræver ingen nærmer introduktion. Han har netop vundet DMA for tredje gang for årets bedste blues album. Han er det største danske - og skandinaviske blues navn i øjeblikket - når det gælder traditionelt blues. Big Creek har en stemme og feelin uden lige og spiller lowdown blues inspireret af bl.a. Muddy Waters, Howlin` Wolf og John Lee Hooker. Når man hører ham synge får man et chok......det går rent ind - er råt og nærværende  

Samantha Smith - Vokal
Big Creek Slim - Vokal / Guitar
Kasper Lefty Vegeberg - Guitar
Peter Nande - Mundharpe
Knut Henriksen - Bas
Asmus Jensen - Trommer


Kalenderen:

Oktober
10.10  Big Creek Slim Duo feat. Peter Nande - Gustav Wied, Roskilde kl. 20
11.10  Blues Train Festival - Sidesporet/Rotationen, Holbæk kl. 20
12.10  Big Creek Slim, solo - Valby Kulturhus/ Blues Dancing CPH kl. 20
17.10  Jensen, Mandipira & Müller - Gjethuset, Frederiksværk kl. 20
19.10  Delta Blues Band feat. Miriam Mandipira - Tøjhuset, Fredericia kl. 21
22.10  Trainman Blues - Pilegården, Brønshøj kl. 20
25.10  Delta Blues Band - Prismen, København S kl. 20
25.10  The Cornbread Project - Mojo kl. 22
26.10  
Big Creek Slim & Samantha Antoinette Smith - Bartof Station kl. 21

 
Du kan købe alle Straight Shooters udgivelser via iMusic's hjemmeside.
BLUES LINKS
WWW.MOJO.DK
WWW.BARTOFSTATION.DK
WWW.BLUESNEWS.DK
WWW.STRAIGHTSHOOTER.DK
Facebook
Twitter
Link
Website
Copyright © 2019 Straight Shooter, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp