Copy
GADENS BØRNS NYHEDSBREV JULI 


CHARITY DINNER PÅ BISTRO BOHEME 


Tag med til Charity Dinner til fordel for Gadens Børn, hvor du støtter et godt formål og oplever en aften med underholdning, lækker mad, lotterier og auktioner.
 

Ambassadør for Gadens Børn Per Thøstesen, indehaver af Bistro Boheme, afholder for 4. gang en sublim middag til fordel for hjemløse børn i Kolkata. Til arrangementet vil Gadens Børns familien også fortælle kort om deres vigtige arbejde.

En masse virksomheder har doneret flotte gaver til auktionen, og der vil være spændende lotteri med en masse fine gaver.

Den 6-retters middag vil blive lavet af følgende superkokke; Mark Lundgaard fra Kong Hans, Mikkel Maarbjerg fra Kirk+Maarbjerg, Theis Brydegaard, Kadeau/Eldorado, Jakob Mielcke fra Mielcke og Hurtigkarl, Rasmus Munk fra Alchemist og Per Thøstesen fra Bistro Boheme.

Som altid, går hver en krone ubeskåret til børnene i Indien, som ikke har så mange muligheder. Alle arbejder gratis, alle råvarer, drikkevarer og gaver er doneret. Vi har brug for al den støtte vi kan få, for at vi kan fortsætte vores arbejde.


DU FÅR:
Velkomstdrink
6 retters eksklusiv middag med vinmenu
Kaffe & the
Underholdning
Lotteri & Auktion.
Hold øje med programmet – der er flere overraskelser undervejs.


PRISER:
Kategori 1: 1.500 kr. / kuvert
Kategori 2: 1.200 kr. / kuvert
Kategori 3: 800 kr. / kuvert


Billetprisen afhænger af placering. Ved billetter i kategori 1 sidder du nede i stuen, ved kategori 2  sidder du på første sal med udsigt, og ved kategori 3 sidder du på første sal uden udsigt, men med mulighed for at gå til ståsted med udsigt, når der er underholdning.

 

KØB BILLET HER

PÅ GENSYN...OG VELKOMMEN

I denne måned har vi måtte sige farvel til vores to fantastiske frivillige Dorte Frandsen og Kimie Riis Frengler. De har hjulpet med projekterne i Kolkata i henholdsvis seks og tre måneder. Dorte har været med til at starte Shanti Dagcenter, og har stået for alt fra tilladelser, indkøb af møbler og maling af lokaler til skemalavning, hyring af personale og indkøring af unge. Kimie har været ansvarlig for Santhospur skole, og hjulpet til med at indkøbe og indrette skolelokalerne samt udvælge og indkøre børnene i skolen. Vi er så dybt taknemmelige for al deres hjælp, og de vil begge blive savnet meget <3 Af hjertet tak!
Når vi nu har sagt farvel til to fantastiske frivillige, siger vi selvfølgelig også velkommen til to nye!

De to nye frivillige, som har takket ja til at blive en del af Gadens Børns familie er Maria Camilla Mathiasen, som er igang med en kandidat i læring og forandringprocesser, og Anne-Sophie Laursen som læser en kandidat i Globale Flygtninge Studier.  
Anne-Sophie skal være ansvarlig for Shanti Dagcenter og Sealdah Station, og Maria skal være ansvarlig for Aasha School Kidderpore og Aasha School Santhospur. 
Som en ny ting i år sender vi også Mads Østergaard Holm afsted som frivilligassistent. Han har lige afsluttet Køge Handelshøjskole.

Vi er så glade for at kunne byde disse tre vidunderlige mennesker velkommen i Gadens Børn, og vi glæder os til samarbejdet <3

BLIV MEDLEM AF GADENS BØRN


Vi er en organisation hvor en krone doneret i Danmark er en hel krone i Kolkata, og vi sætter en stor ære i at bevare og kæmpe for at det forsætter sådan. Vi hjælper næsten 300 børn om året med undervisning, omsorg, lægehjælp, medicin, tøj, mad, kram og kærlighed.
Som I sikkert ved koster alle vores projekter penge og vores bøn til jer er derfor, om I måske kunne tænke jer at blive medlem hos Gadens Børn med en lille donation hver måned. For os ville det betyde rigtig meget. læs mere på http://gadensboern.org/medlem 

Nordea Bank
Registreringsnummer: 2233
Kontonummer: 0725387237
Du kan også støtte via Mobilpay 40505509. 

 
Copyright © 2016 Gadensboern, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by MailChimp