Copy
GADENS BØRNS NYHEDSBREV

500.000 GANGE TAK!

Vi svæver stadigvæk på en lyserød sky efter velgørenhedsmiddagen på Bistro Boheme i søndags. Der var fuldt hus med 140 gæster, som kom for at nyde en dejlig aften og støtte Gadens Børn. Vi er ubeskriveligt taknemmelige for alle jer som hjalp til med at gøre dagen og aftenen helt unik. Vi takker alle gæsterne, som skabte god stemning, stjerneholdet af kokke som lavede fantastiske og lækre retter, sponsorerne og gavegiverne som gjorde aftenen mulig, de to smukke konferencierer, som fik aftenen til at glide og bakkesagerinden, Lars Hjortshøj og Shaka Lovelss som leverede både morsom og rørende underholdning - Tak fordi I var med til at gøre aftenen helt speciel. Vi er dybt taknemmelige og rørte over alles bidrag, og den store opbakning og støtte vi dagligt oplever til vores projekter. 
Resultatet af alles indsats var intet mindre end enestående, og vi har i alt indsamlet over 500.000 kroner til alle vores projekter i Indien. Det er helt vildt, og vi kan ikke sætte ord på, hvor meget det betyder for os. Vi kan komme langt for disse midler og hjælpe endnu flere udsatte og hjemløse børn, og det er præcis hvad vi har i sinde at gøre.
Af hjertet tak.

DANS FOR GLÆDE OG SAMMENHOLD

Alle vores børn og unge i Shanti dagcenter elsker at danse. De er fulde af energi, og så snart musikken flyder ud af højtalerne så griner, fjoller og danser de sammen. Derfor arrangerede vi en danseoptræden, som vi filmede og viste til velgørenhedsmiddagen på Bistro Boheme. De unge øvede hårdt i to uger op til middagen. Der blev lavet koreografi og købt farverigt dansetøj til både drenge og piger, og der blev øvet igen og igen. Børnene var utroligt stolte af deres optræden, og over at den skulle vises foran et publikum i Danmark, og vi synes bestemt også, at der er grund til at være stolte.  

ÅRETS SIDSTE VELGØRENHEDSMIDDAG

 KONG HANS 

Vi er beærede og stolte over at kunne invitere til en eksklusiv aften i velgørenhedens tegn på Michelin- restauranten Kong Hans Kælder onsdag d. 9. november kl. 18.00. 
Restauranten har denne aften plads til 50 gæster og man kan forvente en uforglemmelig oplevelse med musikalsk underholdning, auktion samt en helt særlig flere retters menu komponeret af nogle af Danmarks bedste kokke. Ønsker du at opleve denne unikke aften kan billetterne købes for 3000 kr. pr. cv. Der vil være social seating på aftenen. Ved speciel kost kontakt Kong Hans.


Kokke & menu:

Velkomst med snacks ved Det Gamle Røgeri
Blomkål, kaviar og hasselnødder – Per Hallundbæk
Torsk, muslinger og rosenkål –  Torsten Vildgaard
Sorte linser, chili og æggeblomme – Karlos Ponte 
Hummer, piment og vanilje – Andreas Bagh
Gammeldags terrin – Per Thøstesen
Dåhjort fra Fænø – Mads Battefeld
Ristede baguettes med brie dé mor og sorte vintertrøfler – Mark Lundgaard
Surprise dessert 
Vinmenu sammensat af Peter Pepke

Opera ved Jens Christian Want og live underholdning. (Underholdning bekræftes løbende)
Auktion & lotteri 


Mad på aftenen doneres af Kong Hans, alle arbejder uden honorar og alle indtægter fra billetter og salg fra auktionen går til Gadens Børns projekter, som inkluderer et børnehus, et dagcenter og en skole, hvor børnene kan få mad, undervisning og psykologhjælp i trygge omgivelser. 
Læs mere om Kong Hans HER, Falsled Kro HER.

KØB BILLET
Kom og se talentfulde Joachim Klintfälts fotografiske udstilling "Hverdagen i Ghana" på Det Gamle Røgeri d. 3. november klokken 16-22. Alt overskuddet går til Gadens Børn. 
Copyright © 2016 Gadens Børn, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp