Copy

Glædelig Jul og Godt Nytår fra Gadens Børn

 

Julemanden er landet tidligere i år - Ja, hos Gadens Børn føler vi nærmest, at han har været til stede hele året! For hold da op hvor har vi været velsignede med uvurderlig opbakning og støtte fra alle jer! Nu nærmer juleaften og det nye år sig med hastige skridt, og det er derfor tid til det sædvanlige tilbageblik på året der gik og den dertilhørende selvransagelse, og der er ikke så lidt at se tilbage på.  


Farvel til 2015

 
2015 var blandt andet året, hvor vi fyldte 3 år, og sikke en rejse det har været. Vi startede tilbage i 2012 - helt grønne og uden nogen idé om, hvordan tingene skulle gøres. Fejl blev begået, og vi måtte lære på den hårde måde, men vi voksede og blev bedre. Alt sammen med jeres hjælp og støtte.
 
I dag har vi en stor flok engagerede frivillige i Danmark, vi har sendt Lykke afsted som vores første fantastiske frivillig til Kolkata i 6 måneder, hvor hun har kæmpet for, at vi nu også har en fint fungerende skole for udsatte børn. Vi har holdt dejlige Charity dinners, givet utallige måltider på stationen, hjulpet en kvinde til hvile i Kolkata og bragt et nyt liv til verden - For ikke at glemme at vi har bygget et Børnehus, som snart står klart til at byde alle vores dejlige børn velkommen til trygge og faste rammer.
 
Det er helt sikkert, at Gadens Børns 3 første år sammen med 2015, har været helt igennem fantastiske år med både gode og hårde oplevelser, og vi håber på at vi med jeres hjælp kan fortsætte og få mange flere år på bagen.

 

2016 bliver et Gadens Børn år!

 
Vi glæder os helt vildt til 2016! Det bliver et år i Gadens Børns tegn, og vi har mange ideer, events og spændende projekter planlagt. Hold fast og følg med, for der kommer fart på!
 


Husk nu!


Hvis du mangler den perfekte julegave, værtindegave eller raflegave, så husk at du kan give en donationsgave som spreder glæde i både Kolkata og Danmark. Tjek vores hjemmeside for de forskellige gavemuligheder - der er pakker helt ned til 50 kroner.


 
Køb nu
Copyright © 2015 Gadens Børn, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp