Copy
Nyhedsbrev - VILDEVIOLER oktober 2016
View this email in your browser

Efterår, bæredygtighed og nye kurser


Så blev det efterår med regn og blæst og ømme rygge. Vi arbejder på højtryk i øjeblikket for at få alle de nye blomsterløg og stauder i jorden på Stengården, hvor vores nye økologiske skærehave skal blomstre til foråret. Samtidig er det blevet tid til at opgradere vores kompetencer i binding af buketter og kranse. Christina skal bl.a. på kursus hos en af Englands førende florister - som er en af vores store forbilleder indenfor bryllupsbinderi. Forberedelserne af næste sæson, efteruddannelse og efterårsferie betyder også at vi i oktober lukker for blomsterbestillinger. Vi håber, at I vil bære over med vores leveringspauser, som for os er en investering i fremtiden.
 
I August og September havde vi den store glæde at afholde vores tre første blomsterbindingskurser. Det blev nogle skønne, sjove og hyggelige aftener, som vi nød meget - og vi har fået rigtig meget god respons fra deltagerne. I november måned følger vi op på de gode oplevelser med to kurser med fokus på kranse - et med kranse til døren og et med adventskranse - med økologiske og bæredygtige materialer, tørrede blomster og pyntegrønt. Vi håber at se en masse glade kursister. Se datoer herunder.

Ude i marken kan vi mærke, at sæsonen går på hæld, og at vi har færre af vores egne blomster. Men vi vil gerne kunne fortsætte med at levere friske blomster til bryllupper, buketter og dekorationer ind i vintersæsonen, og vi har derfor efter mange overvejelser besluttet, at vi udenfor vores egen blomster-sæson indkøber markedets mest bæredygtige blomster. Som det ser ud nu, er vores plan at bruge dansk-producerede blomster, økologiske blomster fra andre EU lande og blomster mærket med MPSA og Fair Flowers Fair Plants, som er den højeste miljøcertificering af blomster idag.  Vi fortæller naturligvis altid, hvis vi bruger blomster som ikke er vores egne.
 

Til din kalender!

Vi deltager i bryllupsmessen d. 15. oktober, hvor vi både laver brudebuketter, hårpynt, corsager og knaphulsbuketter som inspiration til kommende brudepar. Læs mere om messen her.

Nye kurser

Vi har i november to kurser, hvor man kan lære at binde smukke kranse - både dem man hænger på døren (15. nov) og adventskranse (24.nov). Kom og hav en hyggelig aften sammen med os og få økologisk kaffe, te og kage med i købet ;)
Tilmelding på vores webshop 
Vi er altid glade for feedback og gode ideer, så ring eller skriv, hvis du har noget på hjerte.

Blomsterglade hilsner
Marie Holmer & Christina Foss

PS: Billederne af taget af Tina Brok Hansen :)
Copyright *©VILDEVIOLER_2016* *VILDEVIOLER IVS*, All rights reserved.






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
VILDEVIOLER · .. · .. .. · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp